Forpersonens klumme / Integrering af landskabet i ny national arkitekturpolitik

Af Martin Hedevang Andersen, forperson Danske Landskabsarkitekter / klummen er bragt i Landskab #1/2024.

“En ny national arkitekturpolitik skal derfor turde se ud over bygningernes sokkel og se hele byggeriet med bygning og landskab som en helhed. Først da kan vi tale om bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv.”

– Martin Hedevang Andersen, forperson Danske Landskabsarkitekter

Danmark står over for en tid præget af ekstreme klimahændelser som tørke, kraftig regn, stormfloder og oversvømmelser. Det kræver ikke kun en omdefinering af vores tilgang til klimaforandringer, hvor landskabet står helt centralt i løsningen, for klimakrisen er ikke isoleret. Den er tæt forbundet med biodiversitets- og ulighedskrisen, og vores byer og landskaber skal være frontløbere i den grønne omstilling. Det er det nødvendige afsæt for en ny national arkitekturpolitik.

Vores nuværende CO₂-udslip kan føre til en global temperaturstigning på 2,9 grader inden 2100. Derfor skal en ny national arkitekturpolitik udstikke retningen for arkitektur, hvor hensyn til æstetik og funktionalitet vægter lige så højt som hensyn til bæredygtighed og biodiversitet.

Opførelse af bygninger er en af de største klimasyndere, og det er afgørende at implementere konkret regulering for at reducere CO2-aftrykket. Men vi må ikke overse det faktum, at klimatilpasningen ikke blot er et spørgsmål om bygninger, men også om det omkringliggende landskab.

Bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv

Det bør nu være et velkendt faktum, at mennesker, flora og fauna trives bedst i terræn og ikke på tagterrasse eller facade. Ydermere skal byrum være i stand til at håndtere regnvand, kystlandskabet skal beskytte os mod stormfloder, og det åbne land skal rumme fremtidens bæredygtige energiproduktion.

En ny national arkitekturpolitik skal derfor turde se ud over bygningernes sokkel og se hele byggeriet med bygning og landskab som en helhed. Først da kan vi tale om bæredygtig arkitektur i et helhedsperspektiv.

Boligbyggeri til fremtiden

I fremtiden vil vi bo på færre kvadratmeter, hvilket stiller større krav til uderummene. En betydelig del af vores liv forventes at udspille sig uden for hjemmet. Overgangen til færre kvadratmeter indebærer ikke kun en kompakt bolig, men også en ny betoning af uderum, hvor livskvalitet og sociale relationer får plads. Disse områder bliver steder, hvor fællesskaber dannes og en væsentlig del af vores liv udfolder sig.

Aktive bymidter og revitaliserede landsbyer.

I mange år har bestræbelserne på at skabe livlige bymidter og genoplive landsbyer fokuseret på renovering af bygninger og ombygning af butikscentre. Selvom vi har været dygtige til det, er det nu på tide at rette opmærksomheden mod uderummene. For at landsbyerne skal trives igen, og bymidterne forblive aktive, er det nødvendigt at få mulighed for at samles på pladser og torve. Her kan børn lege, og ældre kan nemt få adgang, hvilket vil skabe et mere levende og sammenhængende lokalsamfund.

Behov for et nyt syn på æstetik og funktionalitet

I dag er det ikke længere tilstrækkeligt at fokusere isoleret på æstetik og funktionalitet. Arkitektur skal ses som en del af løsningen på de udfordringer, vi står overfor som samfund. Landskabet skal være vores allierede i kampen mod klimaforandringer. En ny national arkitekturpolitik, der placerer landskabet centralt, er nøglen til en bæredygtig fremtid, hvor vores byer og bygninger er i harmoni med naturen.

DL i ekspertgruppe

Det har nok ikke forbigået læsernes opmærksomhed, at regeringen har nedsat en ekspertgruppe, som har fået til opgave at udarbejde en hvidbog for en ny national arkitekturpolitik. En række interessenter er inviteret med i processen for at give sit bidrag til udformningen – heriblandt Danske Landskabsarkitekter. I november 2023 deltog vi i den første ud af tre workshops. Vi glæder os til også at bidrage til de næste møder og vil arbejde på at få sat fokus på klima og bæredygtighed for fremtidens uderum og landskaber. Planen er, at den nationale arkitekturpolitik skal være færdig medio 2024.

Læs den sidste klumme fra forpersonen her, hvor der blev sat fokus på samfundskriser og hvordan landskabsarkitekturen kan bidrage positivt