HVAD VED JEG – om Kronløbsøen
AKTUELT / 26.06.25

Kronløbsøen @ Sjavit Maesto
Kom med til rundvisning på Kronløbsøen! Den 23. september inviterer Danske Landskabsarkitekter til rundvisning på den nye ø, i samarbejde med tegnestuen STED og landskabsarkitekt MDL, Martin Hjerl
Midt i Nordhavnens blanke vandspejl rejser Kronløbsøen sig – som en ny, dansk ø skabt af både menneskehånd med naturens egne fortællinger. Øen er tænkt som en moderne monolit, en sanselig klippeform i havnen, hvor horisontale lag af tegl og landskab mimer de geologiske aflejringer, der gennem årtusinder har formet Danmarks kystlandskab.
Her blander hav, blæst og grøn frodighed sig i et landskab fyldt med liv. Den nye øs indre gårdrum er grøn tilføjelse til Nordhavnen – med træer, der vokser side om side med blomstrende stauder og svejende marehalm. Variationer i stammer, bladformer og blomsterfarver giver plads til både nysgerrighed og biodiversitet.
Kronløbsøen er ikke blot et boligområde – den er en levende fortælling, en ny tilføjelse til det danske ø-rige. Øen indskriver sig i Nordhavnens vision som bydel på vandet og tilfører helt nye forbindelser og byrum. Den forbinder vandets ro med byens puls og skaber plads til liv, ophold og fællesskab – for både beboere og besøgende. Her kan man leve ved vandkanten, midt i en grøn oase, med byen omkring sig og horisonten i sigte.
DL bragte et portræt af Martin Hjerl i 2016, hvor den unge tegnestue STED var i fuld gang med projektet. I 2023 blev Kronløbsøen færdiganlagt og vi glæder os til at Martin nu viser det frem for os til september. Portrættet af Martin kan læses her.
Glæd jer til en spændende rundvisning på Kronløbsøen!
Type: Indbudt projektkonkurrence – 1. præmie
Bygherre: By & Havn, PensionDanmark og Nordkranen
Team: STED landskab i samarbejde med Vilhelm Lauritzen Arkitekter, COBE og Rambøll
Tid, sted og tilmelding
Tid: Tirsdag d. 23. september kl. 16-18.
Sted: Vi mødes foran Original Coffee (STAY) Stubkaj 15/13, 2150 Nordhavn. Overfor øen.
Pris: Gratis for medlemmer og samarbejdspartnere i sponsornetværket
Tilmelding: Tilmeld dig via dit medlemslogin her, senest d. 16. september 2025.
Er du en del af DL sponsornetværk kan tilmelding ske på [email protected]
Der er begrænset antal pladser på rundvisningen, så det er efter først til mølle-princippet.
HVAD VED JEG arrangementer – har du noget, som du gerne vil dele med os?
HVAD VED JEG er en række faglige arrangementer eksklusivt af medlemmer for medlemmer. I regi af Danske Landskabsarkitekter, arrangeres en række faglige arrangementer med et til tider nørdet fokus, der vil fokusere på specialviden indenfor et afgrænset emne eller højaktuelt tema. Det kan være emner bredt indenfor landskabsarkitektur og natur.
Hvad, hvornår og hvem? Det er jer medlemmer der byder ind, med lige det der netop nu optager jer. Det I er nysgerrige på at vide mere om eller netop har hørt om.
I får selv ansvaret for selve arrangementet, så sørger Danske Landskabsarkitekters sekretariat for annoncering og tilmelding. Skriv ind til os på [email protected]. Vi glæder os til at høre fra jer.
Nyheder

Plads til pauser – Søborg Hovedgade, Gladsaxe / BOGL
Læs mere

