Hvem skal vinde Dansk Landskabspris 2019?

AKTUELT / 23.04.19

Hvem skal vinde Dansk Landskabspris 2019?

Dansk Landskabspris 2019 åbner for indstilling af projekter

Dansk Landskabspris gør for 9. gang klar til at hædre personer eller projekter, der skaber samfundsmæssig merværdi. Prisen uddeles hvert andet år i et samarbejde mellem Danske Landskabsarkitekter, Park- og Naturforvalterne samt Danske Arkitektvirksomheder. Vinderprojektet bliver belønnet med 50.000 kr., som bliver tildelt ved et prisarrangement i København.

Der kan indstilles landskabsarkitekturprojekter der fokuserer på et eller flere af FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, langtidholdbare løsninger eller social sammenhængskraft. Projekter der skal komme i juryens søgelys, kan indstilles på to måder:

Via Facebookgruppen “Dansk Landskabspris 2019” kan du nominere et projekt, der kommer med i juryens samlede pulje af overvejelser. Dit forslag skal senest være oppe på siden den 20. maj 2019.

Via mail kan du sende en motiveret indstilling til [email protected]. Formelle krav til din indstilling kan downloades her. Frist for indstilling 7. juni 2019.

Læs Pressemeddelelse Dansk Landskabspris åbner for indstillinger

Gå til FacebookgruppenDansk Landskabspris 2019“.

Læs mere om forrige års prisarrangement eller mød DL’s nye jurymedlem Line Toft.

Juryen er:

  • Anne Stausholm, landskabsarkitekt mdl, Anne Stausholm Landskabsarkitekter/ Danske Arkitektvirksomheder
  • Line Toft, landskabsarkitekt mdl, maa, LABLAND architects / Danske Landskabsarkitekter
  • Steen Himmer, landskabsarkitekt, Gentofte Kommune / Park og Naturforvalterne
  • 2 uvildige repræsentanter – endnu ikke udpeget

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >