Landskabsarkitekterne har momentum

AKTUELT / 12.10.20

Oplægsholderne Jennifer Dahm Petersen og Pawel Antoni Lange giver introduktion til aftenens gå-hjem-møde. Fotograf: Nina Trock-Jansen

Strategier, tips og tricks blev delt da Danske Landskabsarkitekter, i samarbejde med FAOD, afholdte gå-hjem-møde om PR og PQ for landskabsarkitekter

Landskabsarkitekterne har momentum”. Sådan sagde Pawel Antoni Lange, kommunikationsansvarlig GRAPHISOFT Center Danmark, kommunikationsrådgiver og fast konsulent for Danske Landskabsarkitekter, da han ved sidste uges gå-hjem-møde gjorde os klogere på, hvordan vi som landskabsarkitekter, bedre kan udarbejde kommunikationsstrategier, for at få øget synlighed og blive en bevidst størrelse i offentligheden.

Hertil supplerede arkitekt MAA, Jennifer Dahm Petersen, partner i OP Open Platform, med strategier til at få hul igennem til flere prækvalifikationer og tilbud, introducerede begrebet ”praleark” og kriterierne for stærk branding.

Der blev desuden lagt vægt på vigtigheden i at folde projekter ud, da de typisk vil vise sig at indeholde mange interessante perspektiver og retninger, som kan relatere sig til forskellige medier og faggrupper.

Pawel Antoni Lange fortsætter: “Som samfund står vi i disse tider overfor en række store udfordringer, der af og til virker mere eller mindre uoverkommelige. Men uanset om vi taler klimaudfordringer, den stigende segregering eller vores hektiske livsstile, der dagligt trækker veksler på vores sundhed, så imødekommer landskabsarkitekter via deres projekter alle disse udfordringer. Derfor har landskabsarkitekterne i disse år momentum, hvilket ikke er blevet mindre af Corona-pandemiens manifestering af værdien af de grønne frirum og deres positive indflydelse på vores fysiske og psykiske velvære.

Vores håb for gå-hjem-mødet om PR og PQ for landskabsarkitekter var at give deltagerne inspiration til, hvordan de kan arbejde strategisk med PR og PQ. Både til gavn for deres respektive tegnestuer, men også til gavn for landskabsfaget som helhed, da et generelt øget fokus på hvordan landskabsarkitektur skaber værdi er til gavn for alle landskabsarkitekter – ja, og alle os andre.”

Henover 1,5 time blev en række strategier med udgangspunkt i højaktuelle situationer, kommunikeret ud i form af tips og tricks, som bød på spændende spørgsmål og dialog, og endte afslutningsvis ud i en mindre workshop blandt de interesserede deltagere.

Tak til Jennifer og Pawel for tjekkede oplæg og til Danske Landskabsarkitekters formand Susanne Renée Grunkin som stod for velkomst til arrangementet.

Pawel Antoni Lange præsenterer kommunikations platforme. Fotograf: Nina Trock-Jansen

Jennifer Dahm Petersen beskrev diverse strategier for prækvalifikation. Fotograf: Nina Trock-Jansen

Gode forslag og debatter under aftenens workshop. Fotograf: Nina Trock-Jansen

Linjer i Landskabet, Aakirkeby / RUBOW Arkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >