Ny Agenda 3 i støbeskeen - kender du et projekt, der skal med?
AKTUELT / 25.11.20

Nu kan alle byde ind med nye projekter til bogværket ’Ny Agenda 3 - Dansk Landskabsarkitektur 2014-2020'
I 2009 udkom bogen Ny Agenda, dansk landskabsarkitektur 2003-08 og i 2014 Ny Agenda 2, dansk landskabsarkitektur 2009-13. En opfølgende bog, der skal udkomme i september 2021, er i støbeskeen. Derfor indkaldes nu forslag til projekter. Forslag kan indsendes af såvel bygherrer, projekterende som brugere.
Kategorier:
De indsendte projekter skal være realiseret i perioden 2014 til ultimo 2020, og kan være inden for alle kategorier af landskabsarkitektur og havekunst: haver, parker, byrum, bebyggelsesplanlægning, by- og landskabsplanlægning eller strategiske planer.
Særlige emneområder, der ønskes belyst, er tiltag i forhold til klimaforandringer, cirkulær økonomi, bæredygtighed, øget biodiversitet, naturgenopretning, mangfoldigt friluftsliv, byudvikling samt social og økonomisk merværdi – i en landskabsarkitektonisk udformning. Det kan være alt fra eksempler på udformning af byens rum til transformation af grøn kulturarv, f.eks. herregårdslandskaber, fornyelse af byernes grønne områder, herunder kirkegårde.
Bedømmelseskomité & styregruppe:
- Annemarie Lund, bogens redaktør, redaktør af Ny Agenda 1 og 2 og tidligere redaktør af tidsskriftet Landskab
- Tine Gils, landskabsarkitekt MDL som repræsentant for Danske Landskabsarkitekter
- Kirsten Lund Andersen, stadsgartner i Aalborg Kommune, landskabsarkitekt MDL som repræsentant for Park- og Naturforvalterne
- Knud W.Ø. Larsen, landskabsarkitekt MDL MAA som repræsentant for Danske Arkitektvirksomheder samt
- Thorbjörn Andersson, landskabsarkitekt LAR/MSA, professor SLU, Ultuna, ekstern medlem af bedømmelseskomitéen
- Rainer Stange, landskabsarkitekt NLA, professor AHO, Oslo, ekstern medlem af bedømmelseskomitéen
Kender du til et projekt, der viser en særlig styrke i dansk landskabskunst, og som fortjener at blive en del af Ny Agenda 3? Så kan du downloade nærmere beskrivelser og praktisk info her: officielle projektindkaldelse (pdf).
Hvordan afleverer du dit forslag:
Du skal sende forslag i pdf format til styregrupperepræsentant Knud W. Ø. Larsen på [email protected]. Deadline d. 18. januar 2021.
Derudover skal dit forslag sendes som print til Danske Landskabsarkitekters sekretariat i Akademikerhuset på Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg, mærket “bogprojekt”. Bemærk at personlig aflevering til Akademikerhuset kun kan ske hverdage mellem kl. 10 – 14. Se betjentstuens telefonnr. på døren for aflevering af pakken.
Projektet er støttet økonomisk af Danske Landskabsarkitekter, Park- og Naturforvalterne og Danske Arkitektvirksomheder, og har modtaget fondsmidler fra Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Havekulturfonden og Bergiafonden.
Nyheder

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere