På sporet af de glemte kvinder i dansk landskabsarkitektur

Biblioteket på Frederiksberg huser et imponerende arkiv af originale have- og landskabstegninger fra slutningen af det 20. århundrede til i dag. I arkivet findes arbejdstegninger og projekter fra berømte landskabsarkitekter som Aksel Andersen, Georg Boye, Edvard Glæsel, Jørn Palle Schmidt og få sager af blandt andre G.N. Brandt og C.Th. Sørensen. Men arkivet byder også på spændende materialer fra mindre kendte bidragsydere som Ingwer Ingwersen, Anka Rasmussen, Erna Sonne Friis, Malene Hauxner og Agnete Muusfeldt.

I sin artikel til REVY “Skjult i samlingen” fortæller Tina Lund, hvordan hun udvikler det landskabsarkitekturhistoriske skatkammer på Frederiksberg, og hvorfor hun mener, at en sådan historisk samling er vigtig her i 2022. Hun spørger blandt andet sig selv, om der er en kønsbias i samlingen – en undren affødt af hendes samarbejde med projektet Kvinder i dansk arkitektur 1925-75.

Vores samling af tegninger er domineret af mænd og langt de fleste henvendelser går på navne som for eksempel Edvard Glæsel og store kendte og meget synlige projekter, som fylder i den kollektive bevidsthed. Disse navne og projekter er en væsentlig del af fortællingen om have- og landskabsarkitektur og skal hverken glemmes eller udviskes, men de bør dog suppleres med fortællingerne om alle de andre, der også var der og bidrog mere stilfærdigt.

– Citat fra Tina Lunds artikel

Artiklen fokuserer på landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt, der ind til for ganske nylig var et ukendt navn for Tina Lund. En henvendelse fra projektleder Svava Riesto skulle i midlertid ændre på dette – “for Agnete Muusfeldt skjulte sig i vores samling og var med til at gøre mig mere bevidst om de ikke-synlige og ufortalte fortællinger, der kan skjule sig blandt et biblioteks mainstream-fortællinger” skriver Tina Lund.

En uvurdelig samling

Tina Lunds oplevelse i arkivet vækker genkendelse hos arkitekturhistorikere, der beskæftiger sig med arkitektoniske værker, der aldrig har fundet vej ind i officielle arkiver og ofte kun optræder i marginen af bøger om arkitekturhistorie, hvis overhovedet.

Ligesom Tina Lund må vi undersøge arkiverne på nye måder med lup og tættekam for at finde spor fra bidragydere på tværs af køn, baggrund og disciplin, som den traditionelle arkitekturhistorie af forskellige årsager simpelthen har overset, lyder det fra projektteamet bag Kvinder i dansk arkitektur 1925-75.

Vidner, der kan fortælle os om glemte kvinders arbejde inden for arkitekturdisciplinerne, er fåtallige. Derfor er Tina Lund og Det Kongelige Biblioteks bevarelse af arkivmaterialet afgørende for at forstå, hvordan det 20. århundredes arkitektur blev til.

Læs hele artiklen her 

Om Kvinder i dansk arkitektur 1925-75

Kvinder i dansk arkitektur 1925-75 er et forskningsprojekt forankret på Sektion for Landskabsarkitektur og planlægning, Insitut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet.

I perioden 1925-75 fik danske arkitekter en helt ny opgave: At give form til hverdagslivet i det moderne Danmark. Men der skete også noget andet. De første generationer af kvinder blev uddannet inden for arkitektfagene. Arkitekturhistorikere har primært beskrevet perioden ved at fokusere på en lille gruppe kanoniserede mandlige arkitekters værker. I en forundersøgelse fandt vi dog mange kvinder, som har ydet et vigtigt bidrag til dansk arkitektur. I perioden 1925-1975 har kvinderne blandt andet været med at formgive hverdagens omgivelser i deres arbejde med alt fra køkkener, over bygningsarkitektur til landskaber og byplanlægning. Men størstedelen af deres bidrag er blevet glemt af arkitekturhistorikere. Projektets overordnede ambition er at bidrage til en mere fyldestgørende forståelse af dansk arkitekturhistorie på nye, nærværende måder. Projektet vil formidle historie, hvori arkitektur ikke er skabt af geniale enere men af kreative og gensidige samarbejder.

Læs mere om projektet her