Talk og networking: Cirkulær landskabsarkitektur

AKTUELT / 17.05.22

For landskabsarkitekten handler genbrug ikke kun om byggematerialer, men også om områder, steder og tidshorisonter. ORCA inviterer til Talk og Networking hvor emnet yderligere skal belyses fra arkitektens, leverandørens og rådgiverens perspektiv for at få bredt indblik i hvordan vi sammen skubber til den cirkulære dagsorden

Danske landskabsarkitekter har en stolt tradition for at beskæftige sig med samfundsrelevante emner og præge udviklingen af vores byer og landskaber. I disse år er klimakrisen på alles læber, og vigtigheden af at finde nye løsninger og metoder til at nedsætte vores negative påvirkning på klimaet eftertragtede.

I dag arbejdes der i bygge- og anlægssektoren ud fra en lineær økonomi, hvor ressourcer udvindes, benyttes og kasseres. Dette skaber et uhensigtsmæssigt ressourcetræk på planeten, og vi må derfor omstille til en cirkulær økonomi, hvor vi bevarer de udvundne ressourcer i materiale-kredsløbet. Det kræver nye arbejdsmetoder, ændringer i tilgangen til design- og materialevalg, nye og innovative produkter og ikke mindst inspiration og vidensdeling på tværs af fag.

Der inviteres til en livlig samtale hos NIRAS Green Tech Hub, hvor forskellige udfordringer og perspektiver skal bringes i spil, så vi sammen kan skubbe til den cirkulære dagsorden.

Danske Landskabsarkitekters formand og intiativtager til publikationen om ‘Cirkulær økonomi i landskabsarkitektur’, Martin Hedevang Andersen, er på scenen. Martin er stifter af ORCA og arbejder for den cirkulære dagsorden i landskabsarkitektur og for at konkretisere koncepterne, så de kan bruges af alle.

Herudover præsenteres Kent Fonseca – Bæredygtighed STARK’tivist og Gentræ Ambassadør hos STARK., samt Thomas Kruse Wightman – Marketing and Expertise Manager hos NIRAS Landscape. Moderator er Stine Moeslund Sivertsen – Community & Program Manager hos NIRAS GreenTech Hub.

Tid: 31. maj, 14:00 – 16:00
Sted: NIRAS Green Tech HubSortemosevej 19, 3450 Allerød
Pris: Det er gratis at deltage


Program

14.00-14.10: Velkomst

14.10-15.00: Udforske perspektiver

Martin Hedevang Andersen, Kent Fonseca og Thomas Kruse Wichtman kortlægger hver især de udfordringerne de møder i deres arbejde mere cirkularitet.

15.00-15.30: Panel debat

Vi åbner op for samtalen på scenen, hvor vi både udfolder og udfordrer de eksisterende problematikker. Desuden vender vi måder, hvorpå vi sammen kan skubbe til den cirkulære dagsorden.

15.30-15.45: Åben dialog

Vi inviterer deltagerne til at bidrage med synspunkter, ufordringer de ser fra deres ståsted som ikke er blevet berørt, samt spørgsmål og bidrag til debatten.

15.45-16.00: Networking

Tak for i dag – vi skåler og netværker


“Cirkulær Økonomi i Landskabsarkitekturen”

’Cirkulær Økonomi i landskabsarkitekturen’ er skrevet af Danske Landskabsarkitekters udvalg for cirkulær økonomi. Læs mere her. Udgivelsen er gratis og downloades som pdf her. Vi har desuden oversat eksempelsamlingen til engelsk, og den kan du downloade her.

Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >