Tilbagekig: Marnas Have - Sven-Ingvar Anderssons have-laboratorium

AKTUELT / 29.04.26

Andersson i Marnas have, 1967. Alle fotos af Sven-Ingvar Andersson via MIT Biblioteket og bragt med tilladelse fra familien.

I anledning af, at professor og landskabsarkitekt Sven-Ingvar Anderssons (1927-2007) have-laboratorium i Skåne, Marnas, er sat til salg, genbesøger vi hans virke og beretninger om haven

Af Ida Svensson Levin, landskabsarkitektstuderende og studentermedhjælp hos Danske Landskabsarkitekter


 

Den internationalt anerkendte svenske landskabsarkitekt begyndte som lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole i 1959, indtil han i 1963 avancerede til professor ved afdeling for landskabs- og havekunst. Hans skrifter omfatter essays om landskabsdesign, havers historie og deres anvendelse, bl.a. i særudgave af Arkitektur DK, nr.4, 1990 Havekunst i Danmark, skrevet sammen med æresmedlem i Danske Landskabsarkitekter Annemarie Lund, og Europas store haver (2005) skrevet sammen med Margrethe Floryan og Annemarie Lund som redaktør.

Sven-Ingvars professionelle virke har kastet et væld af priser af sig, og vi er stolte af at have haft ham som æresmedlem i Danske Landskabsarkitekter.

Igennem 50 år dokumenterede Sven-Ingvar Andersson udviklingen i Marnas have med tusindvis af billeder. I landskabsarkitekt, fotograf og forfatter Anne Whiston Spirns film fra 2017 Marnas – A Journey through Space, Time, and Ideas, får seere muligheden for at strejfe omkring i Sven-Ingvars storslåede have. Her kan du komme helt tæt på og se, hvordan haven har udviklet sig igennem designerens levetid, og få hans tanker og ideer helt ind under huden.

Marnas have beskrives på dets egen hjemmeside som “en milepæl inden for design og et mesterligt samspil mellem teori og praksis.” I 1965 anlagde Sven-Ingvar Andersson den første have, og to år senere udgav han et vittigt manifest, Brev fra min hønsegård, hvor han kritiserede designere for at producere færdige værker, hvor hver eneste detalje er fastlåst. I stedet talte han for en åben ramme, hvor detaljer udvikler sig som reaktion på skiftende behov og ønsker.

I starten af 2020 blev den genoptrykt af den italienske fond Fondazione Benetton Studi Ricerche som en lille pamflet med oversættelse af landskabsarkitektens tanker om sin have i Skåne. Brev fra min hønsegård kan downloades her (pdf)

Posthumt udkom hans sidste bog Breve fra min have (svensk 2008, dansk udg. 2009) med Lotte Møller som redaktør og Annemarie Lund som oversætter.

Sven-Ingvar Anderssons øvrige værker er hyppigt blevet omtalt i Landskabs udgivelser, bl.a. i en artikel bragt i Landskab 5 / 2017. Her skriver vores tidligere forperson og nuværende internationale delegat, Susanne Renée Grunkin, om hans værk mellem kontorbyggeriet Christiansbro: “Fornemmelsen af at befinde sig i Wendy og Peter Pans univers ligger ikke fjernt.” I Landskab 4 / 2020 skriver Mats Daniel Nilsson ligeså om denne pilelund, som efter sigende var inspireret af hans arbejde i Marnas have. Tidligere udgivelser af Landskab kan downloades her.

Hus og Marnas Have er som tidligere nævnt nu sat til salg. Vi håber, at den næste ejer vil føre arven videre i Sven-Ingvars ånd. Se salgsannoncen her.

Buede hække tæt ved lysthuset, 1997. Foto: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Fra venstre: Marnas hus, 1996 og Marnas hønsegård, 1967. Foto: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Træ vokser frem fra hæk, 2003. Foto: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Fra venstre: Marnas hønsegård i blomst, 1993 og Marnas lysthus, 1996. Fotos: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Pil ved indkørslen, 2004. Foto: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Blomster ved gæstehus, 1967. Foto: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Fra venstre: Havepassage, 1967 og Marnas blomstrer, 2004. Fotos: Sven-Ingvar Andersson, via MIT Biblioteket

Plads til vand – Grønningen-Bispeparken, København NV / SLA

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >