Workshop om Cirkulær Økonomi

AKTUELT / 18.12.19

Foto: Kom til workshop i januar

Hvordan kan anlægs- og landskabsarbejder bidrage til den cirkulære økonomi? I samarbejde med InnoByg inviterer Danske Landskabsarkitekters Udvalg for Cirkulær Økonomi til workshop

Danske Landskabsarkitekters udvalg for Cirkulær Økonomi inviterer til workshop i samarbejde med InnoBYG tirsdag d. 21. januar 2020

Hvordan får vi øget anvendelsen af sekundære råstoffer i anlægs- og landskabsprojekter? Hvilke barrierer støder man på, hvis man vil genbruge opgravet materiale på stedet? Hvilke muligheder er der? Og kan man bruge affald af beton og tegl i landskabsarkitekturen?

Et nyt InnoBYG spireprojekt skal undersøge, hvordan nogle af de volumenmæssigt største affaldsstrømme fra byggebranchen kan recirkuleres i anlægs- og landskabsarbejder.

Som en del af dette projekt inviteres du til en workshop om emnet. Vi vil gennem oplæg fra projektets partnere og diskussion forsøge at afdække, hvilke barrierer, der er for anvendelse af sekundære råstoffer i anlægs- og landskabsarbejder, ogse på hvilke muligheder der er for øget ressourceudnyttelse.

Der serveres en sandwich inden vi runder af.

Hent programmet her.

Tid: 21. januar 2020, kl. 15.30 – 18.30.
Sted: Akademikerhusets Kantine på 4. sal, Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg.
Pris: Gratis – men der er begrænsede pladser, så husk tilmelding.
Tilmelding: Tilmelding for medlemmer af DL via dit medlems-login. For ikke-medlemmer sendes en mail til Katrine på [email protected]  senest d. 14. januar 2020.

Pssst… I det seneste DL-medlemsportræt fortæller landskabsarkitekt mdl Torben Møbjerg lidt mere om GHB Landskabsarkitekters engagement i netop InnoBYG. Landskabsarkitekt mdl Tine Gils har lavet det flotte portræt, og du finder det lige her!

 

Plads til eventyr - H. C. Andersens Hus og Have, Odense / MASU Planning

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >