Rune Bugge Jensen

Hvad arbejder du med for tiden?

Lige nu arbejder jeg med en opdatering af Odense Kommunes Stiplan. I forbindelse med at vi skal have revideret Kommuneplanen i 2020, vil vi gerne fokusere på at skabe et sammenhængende netværk af grønne ruter, der binder hele byen sammen med alle nuværende og planlagte grønne kiler omkring Odense. Vi har rigtig mange fine grønne stier, men vi har også nogle missing links, altså strækninger og naturområder, der ligger tæt på hinanden, men som ikke er forbundet. De kan blive forbundet med stier, der skaber bedre adgang til de grønne områder. Så det er en af de ting jeg arbejder med lige nu, en kortlægning af, hvor har vi de eksisterende stier og at få styr på , hvor vi vil anlægge nye stier i fremtiden.

Så har jeg tidligere været med til anlægge det, der hedder Byens Bro, en stibro, der ligger ved Odense banegård, hvis formål er at binde bymidten og havnen sammen, der tidligere har været opfattet som adskilte, fordi jernbanen lå som en barriere for fodgængere og cyklister. Det har betydet enormt meget, at vi har fået bygget denne her bro, pludselig opleves havnen som værende meget tættere på byen, og der er sket rigtig meget i det område, som før var et totalt ingenmandsland. Ny skyder der nye bygninger op, og Storms Pakhus, et street food-marked, er lige åbnet tæt på, hvor broen lander på nordsiden.

Næste etape bliver så at udvikle nogle af de byrum, der ligger nord for broen.

Jeg har egentlig en baggrund som projekterende landskabsarkitekt og har arbejdet 10 år i det private hos Charlotte Skibsteds tegnestue og Land+ før jeg kom til Odense Kommune. Siden da er mit fokus stille og roligt skiftet i retning af mere planlægning.

For mig er det en kæmpe fordel, at jeg har været i det private først, jeg har simpelthen lært detailprojektering, at løse alle detaljer, få koter til at gå op og få et udbudsmateriale skrevet, så det hele klapper med entreprenøren. En af de ting jeg værdsætter nu er, at jeg kommer meget tidligere ind i processerne. Nu er jeg med til at lave de overordnede strategier og føre dem over i konkrete handlinger, der er ikke på forhånd nogen, der har defineret rammerne for et projekt, som jeg så skal udfylde. Nu er det mig der definerer rammerne. Så mit råd til nye landskabsarkitekter er: Prøv begge ting! Og, hvem ved, måske er jeg tilbage i det private igen om nogle år?

Hvem eller hvad inspirerer dig?

Jeg er først og fremmest inspireret af naturen selv. Flere år før jeg overhovedet fandt ud af, at der var noget der hed landskabsarkitekt, var jeg fascineret af skove, strande, bakker og vilde blomster, og senere kom der så en interesse for de menneskeskabte former og menneskets påvirkning af naturen til. Jeg fandt ud af, at som landskabsarkitekt kunne jeg arbejde med alle de ting jeg var fascineret af, og det er egentlig stadig der, jeg finder min inspiration. I dialogen mellem naturen og det menneskeskabte. Hvis jeg skal pege på en person kunne det være sådan en som Piet Oudolf, den hollandske plantemand, som virkelig fanger stemninger fra naturen med sine plantninger, men man er aldrig i tvivl om, at der har været et menneske bag. Den dialog mellem naturen og det menneskeskabte, synes jeg er meget spændende. Skal jeg nævne en arkitekt, må det være Dorte Mandrup og den dialog hun skaber med projekter som Vadehavscentret og Isfjordscentret. Den arkitektur, der er i dialog med stedet og landskabet, sådan noget er inspirerende.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Jeg synes, faget bliver bredere og bredere. Da jeg startede, var der et enormt fokus på formgivning, i dag synes jeg, vi har en meget bredere rolle og nogle helt centrale udfordringer på globalt plan i form af klimatilpasninger og hele biodiversitetskrisen. Her kan vi, som landskabsarkitekter, få en aktiv rolle og gøre en forskel fx med bynatur. De strømninger, der ligger i det, synes jeg er spændende. En af de største trusler mod folkesundheden i nyere tid er inaktivitet. Der har landskabsarkitekter enormt meget at byde ind med ift. at skabe sunde byer og gode adgange til grønne områder, der gør det nemt for borgerne at træffe det sunde valg. Det er simpelthen så godt for både det psykiske og fysiske helbred at komme ud i de grønne områder. Ift. de helt store problematikker som klima, sundhed og biodiversitet, synes jeg virkelig, vi har nogle spændende muligheder for at påvirke verden som landskabsarkitekter.

Hvordan arbejder Odense kommune med at fremme biodiversitet?

Lige nu vil vi gerne have flere vilde blomster i vores vejrabatter, men det er ikke sådan noget, man bare lige gør i Odense. Nogle tænker måske, ”de kan da bare lade være med at klippe græsset, så kommer der en helt masse natur af sig selv og samtidig sparer vi nogle penge”. Det sker bare ikke så nemt i Odense med den fede fynske muld og næringsstoftilførslen fra luften. Hvis ikke vi gør et eller andet aktivt, bliver det hele til brændenælder og høje græsser.

Hvad ser du som største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Hvis jeg skal pege på en helt konkret udfordring for mange kommunalt ansatte landskabsarkitekter, så er det, at der i mange kommuner foregår en benhård prioritering, fordi der er et stigende pres ift. antal børn og ældre, som betyder, at der er brug for flere penge til borgernær velfærd. Og når der ikke er råd til at skifte fru Hansens ble, så kan det være svært for politikere at prioritere byrum og grønne områder.Landskabsarkitekter bliver nemt reduceret til et par kolde hænder i den debat, og granit og klinker bliver nærmest til farlige ord, eller flødeskum, der ikke er råd til og som må spares væk.

Det er enormt vigtigt, at vi i debatten om velfærden, der er under pres, formår at trænge igennem med budskabet om, at landskabsarkitekter også er med til at skabe velfærd. At vi er med til at skabe bedre hverdag for borgerne, fordi vi arbejder med at skabe bedre byer simpelthen, hvor det er nemt og trygt at færdes for alle. Så, det er en udfordring, at vi ikke bare bliver sparet væk til fordel for den borgernære velfærd.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

At kunne skabe en bedre by for alle, der er tryg og spændende at opholde sig i, en by med gode oplevelsesmuligheder og gode adgange til grønne områder, det, synes jeg, er interessant. At være en lille brik  i det der hjul, og være med til at efterlade en verden, hvor vi har en bedre balance mellem mennesker og naturen.

Vi skal holde fast i de goder, vi har skabt, på en måde så det ikke går så hårdt ud over biodiversiteten og med større bevidsthed ift. råstoffer. Det handler om at få gang i en mere cyklisk og bæredygtig tankegang, hvor vi genanvender meget mere. I Odense har vi fx satset rigtig meget på klinker, og nogle af de klinker har ligget i byen i over 100 år og bliver lagt igen og igen efter ledningsarbejder osv.!  Så det her med at tænke i langtidsholdbare løsninger, genanvendelse og ressourcebevidsthed, det er bare vigtigt. Vi lever i en verden med overforbrug og den velstand, vi har opbygget, kan ikke fortsætte med mindre vi finder en måde at skabe bedre balance i tingene på. Og det har vi også en aktie i, som landskabsarkitekter. Så at skabe bedre byer, mere bynatur, og bedre balance mellem mennesker og natur, det håber jeg at være en del af.