Rune Bugge Jensen

Rune Bugge Jensen er landskabsarkitekt mdl og arbejder i afdelingen for byudvikling i Odense Kommune

Odense Kommune vil være Danmarks grønneste storby, og vi arbejder derfor blandt andet med mere biodiversitet. Jeg arbejder aktuelt med projektet “Blomstrende vilde vejrabatter”, hvor vi ønsker at få flere vilde blomster langs veje og stier i Odense. Den fede fynske muld og den konstante næringsstoftilførsel fra luften betyder dog, at grove græsser og brændenælder nemt kommer til at dominere efter et par år. Vi vil derfor prøve at bruge råjord eller grus i stedet for muld, og vi vil prøve at finde de rigtige tidspunkter at slå rabatterne, så vi fremmer de arter, vi gerne vil fremme.

Virksomhed: Odense Kommune, Byudvikling

Lokation: Odense

Antal medarbejdere: 14.000 / 80

Uddannet fra: Københavns Universitet, Landbohøjskolen, i 1999

Interview af Tine Gils, landskabsarkitekt mdl, juni 2019

Rune Bugge Jensen er landskabsarkitekt mdl og arbejder i afdelingen for byudvikling i Odense Kommune

Hvorfor beskæftiger du dig med landskabsarkitektur?

Fordi jeg her kan kombinere min interesse for naturvidenskab og planter med interessen for formgivning og samfund. Landskabsarkitektur er et meget bredt fag, hvor man arbejder tværfagligt, det synes jeg er givende. Hele processen med at skabe og formgive rummene omkring de bygninger, vi færdes i til hverdag, synes jeg også, er enormt spændende. Det giver et kick, når man går rundt i en park eller et byrum og ved, at man har været en del af at skabe det her sted. Det man nu går rundt i 1:1 startede faktisk som en tanke inde i hjernen, blev oversat til tegninger og ord, så kom der gravemaskiner og pladevibratorer, og pludselig stod det der, og man kan nu gå rundt i det.

Hvorfor er du medlem af Danske Landskabsarkitekter?

Jeg har været medlem helt fra starten siden jeg blev færdig i 1999. 20 år! Jeg tror også jeg var studentermedlem. Grundlæggende er jeg medlem, fordi jeg gerne vil støtte DL’s arbejde med at styrke og synliggøre faget. Jeg synes, det er vigtigt, at der er sådan nogle interesseorganisationer, som arbejder for faget. Det vil jeg gerne bakke op om. Og så er det en måde at holde mig fagligt ajour på, mht. nyhedsbreve, arrangementer og LANDSKAB, men også fordi jeg har mulighed for at netværke med andre landskabsarkitekter og planlæggere.

Et kig ind i min have. Akelejer og storkenæb får lov til at så sig selv, og så flytter jeg rundt på frøplanterne, til jeg får et godt mix af farver.

Jeg arbejder som landskabsarkitekt i By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune. I Odense har vi brugt klinker i over 100 år, og når gamle fortove med klinker omlægges smider vi ikke de gamle klinker ud. De bliver genudlagt. Vi supplerer løbende med nye klinker, og her ser vi på forskellige klinker, der skal leve op til vores skrappe krav til vandoptagelse og friktion. Det er mig, der står længst til venstre. Foto: Anne Ramborg.

Hvad arbejder du med for tiden?

Lige nu arbejder jeg med en opdatering af Odense Kommunes Stiplan. I forbindelse med at vi skal have revideret Kommuneplanen i 2020, vil vi gerne fokusere på at skabe et sammenhængende netværk af grønne ruter, der binder hele byen sammen med alle nuværende og planlagte grønne kiler omkring Odense. Vi har rigtig mange fine grønne stier, men vi har også nogle missing links, altså strækninger og naturområder, der ligger tæt på hinanden, men som ikke er forbundet. De kan blive forbundet med stier, der skaber bedre adgang til de grønne områder. Så det er en af de ting jeg arbejder med lige nu, en kortlægning af, hvor har vi de eksisterende stier og at få styr på , hvor vi vil anlægge nye stier i fremtiden.

Så har jeg tidligere været med til anlægge det, der hedder Byens Bro, en stibro, der ligger ved Odense banegård, hvis formål er at binde bymidten og havnen sammen, der tidligere har været opfattet som adskilte, fordi jernbanen lå som en barriere for fodgængere og cyklister. Det har betydet enormt meget, at vi har fået bygget denne her bro, pludselig opleves havnen som værende meget tættere på byen, og der er sket rigtig meget i det område, som før var et totalt ingenmandsland. Ny skyder der nye bygninger op, og Storms Pakhus, et street food-marked, er lige åbnet tæt på, hvor broen lander på nordsiden.

Næste etape bliver så at udvikle nogle af de byrum, der ligger nord for broen.

Jeg har egentlig en baggrund som projekterende landskabsarkitekt og har arbejdet 10 år i det private hos Charlotte Skibsteds tegnestue og Land+ før jeg kom til Odense Kommune. Siden da er mit fokus stille og roligt skiftet i retning af mere planlægning.

For mig er det en kæmpe fordel, at jeg har været i det private først, jeg har simpelthen lært detailprojektering, at løse alle detaljer, få koter til at gå op og få et udbudsmateriale skrevet, så det hele klapper med entreprenøren. En af de ting jeg værdsætter nu er, at jeg kommer meget tidligere ind i processerne. Nu er jeg med til at lave de overordnede strategier og føre dem over i konkrete handlinger, der er ikke på forhånd nogen, der har defineret rammerne for et projekt, som jeg så skal udfylde. Nu er det mig der definerer rammerne. Så mit råd til nye landskabsarkitekter er: Prøv begge ting! Og, hvem ved, måske er jeg tilbage i det private igen om nogle år?

Jeg har været ansat i Odense Kommune siden 2008. Inden da arbejdede jeg 9 år på privat tegnestue. Jeg startede hos Charlotte Skibsted, og skiftede til Landplus, da jeg flyttede til Fyn med min familie. På tegnestuerne lærte jeg at detailprojektere, udarbejde udbudsmateriale og føre tilsyn. Billedet er fra Middelfart Havnefront, som jeg arbejdede med ved Landplus. Min baggrund som projekterende landskabsarkitekt giver en god ballast i min nuværende rolle som projektudvikler og planlægger.

Hvem eller hvad inspirerer dig?

Jeg er først og fremmest inspireret af naturen selv. Flere år før jeg overhovedet fandt ud af, at der var noget der hed landskabsarkitekt, var jeg fascineret af skove, strande, bakker og vilde blomster, og senere kom der så en interesse for de menneskeskabte former og menneskets påvirkning af naturen til. Jeg fandt ud af, at som landskabsarkitekt kunne jeg arbejde med alle de ting jeg var fascineret af, og det er egentlig stadig der, jeg finder min inspiration. I dialogen mellem naturen og det menneskeskabte. Hvis jeg skal pege på en person kunne det være sådan en som Piet Oudolf, den hollandske plantemand, som virkelig fanger stemninger fra naturen med sine plantninger, men man er aldrig i tvivl om, at der har været et menneske bag. Den dialog mellem naturen og det menneskeskabte, synes jeg er meget spændende. Skal jeg nævne en arkitekt, må det være Dorte Mandrup og den dialog hun skaber med projekter som Vadehavscentret og Isfjordscentret. Den arkitektur, der er i dialog med stedet og landskabet, sådan noget er inspirerende.

I en kommune som Odense har jeg mulighed for at arbejde med en bred vifte af opgaver. Her er en midlertidig indretning af en ny gågade, hvor der tidligere var busgade. Gågaden har shared space mellem fodgængere og cyklister. Jeg malede blandt andet et ordspil på belægningen. Bænkene i den del af bymidten var væk, fordi der havde siddet udsatte på dem. De udsatte var der stadig, de sad nu på trappestenene. Jeg opsatte mobile bænke, der nemt kunne flyttes, hvis der opstod problemer. På den måde kunne butiksejerne acceptere, at vi satte bænke op igen. Og i samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indrettede jeg hellesteder til de udsatte andre steder i bymidten.

I 2018 renoverede vi Ny Vestergade, med BOGL som landskabsarkitekt. Ny Vestergade forbinder gågaden med den populære park Munke Mose i Odense Ådal. Før var gaden en parkeringsgade med smalle fortove, og utryg for cyklisterne. Vi flyttede halvdelen af p-pladserne til et andet sted i området, og lagde et klinketæppe fra facade til facade for at signalere byrum. Det har givet mere plads til fodgængerne og cyklisterne.

”En af de største trusler mod folkesundheden i nyere tid er inaktivitet. Der har landskabsarkitekter enormt meget at byde ind med ift. at skabe sunde byer og gode adgange til de grønne områder, som gør det nemt for borgerne at træffe det sunde valg”

Det er ikke store projekter det hele. Meget af min tid går med at lave små forbedringer i de eksisterende byrum i Odense. Aktuelt arbejder jeg på en oprydning i bymidten, hvor udeservering, vareudstillinger og cykler parkeret udenfor stativerne har bredt sig for meget. By- og Kulturudvalget har godkendt et nyt sæt standardvilkår for udeservering, der har til formål at skabe en bedre balance mellem de mange funktioner og hensyn i bymidten.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Jeg synes, faget bliver bredere og bredere. Da jeg startede, var der et enormt fokus på formgivning, i dag synes jeg, vi har en meget bredere rolle og nogle helt centrale udfordringer på globalt plan i form af klimatilpasninger og hele biodiversitetskrisen. Her kan vi, som landskabsarkitekter, få en aktiv rolle og gøre en forskel fx med bynatur. De strømninger, der ligger i det, synes jeg er spændende. En af de største trusler mod folkesundheden i nyere tid er inaktivitet. Der har landskabsarkitekter enormt meget at byde ind med ift. at skabe sunde byer og gode adgange til grønne områder, der gør det nemt for borgerne at træffe det sunde valg. Det er simpelthen så godt for både det psykiske og fysiske helbred at komme ud i de grønne områder. Ift. de helt store problematikker som klima, sundhed og biodiversitet, synes jeg virkelig, vi har nogle spændende muligheder for at påvirke verden som landskabsarkitekter.

”Ift. de helt store problematikker som klima, sundhed og biodiversitet, synes jeg virkelig, vi har nogle spændende muligheder for at påvirke verden som landskabsarkitekter.”

Som projektudvikler i en kommune er min rolle blandt andet at skabe gode rammer for projekterne. Det største projekt jeg har været med til er Byens Bro, en stibro ved Odense Banegård, der har til formål at binde bymidten og havnen sammen. I lokalplanen var der et byggefelt foran broen, men i dialog med Steen & Strøm, der havde planer om at opføre et shoppingcenter på grunden, fik vi forhandlet byggefeltet væk, så Odense Kommune kunne anlægge en plads, hvor broen landede. Nu kan alle nyde synet af Byens Bro fra Kongens Have, uden at der er en bygning i vejen. Stibroen er tegnet af Gottlieb Paludan, på baggrund af en arkitektkonkurrence. Foto: Thomas Mørkeberg.

Jeg er DL’s repræsentant i juryen for Den Danske Lyspris. Jeg skrev speciale om dagslysets betydning for oplevelsen af form, farve, stoflighed og rumlighed. I juryarbejdet fokuserer jeg måske derfor mest på lysets kvaliteter. Hvordan armaturerne ser ud er mindre vigtigt end det lys de giver, og de rum og de stemninger, som lyset skaber. Jeg er med i Odenses belysningsgruppe, hvor vi vælger nye armaturer til belysning af veje, stier og byrum. Af og til har jeg også mulighed for at arbejde med lyskunst i mine projekter. Her ses Anita Jørgensens lyskunstværk Auroraholes ved Byens Bro. Foto: Thomas Mørkeberg.

Hvordan arbejder Odense kommune med at fremme biodiversitet?

Lige nu vil vi gerne have flere vilde blomster i vores vejrabatter, men det er ikke sådan noget, man bare lige gør i Odense. Nogle tænker måske, ”de kan da bare lade være med at klippe græsset, så kommer der en helt masse natur af sig selv og samtidig sparer vi nogle penge”. Det sker bare ikke så nemt i Odense med den fede fynske muld og næringsstoftilførslen fra luften. Hvis ikke vi gør et eller andet aktivt, bliver det hele til brændenælder og høje græsser.

Jeg arbejder nu i Byplan, men i mange år har jeg været på et kontor, hvor de fleste af mine kolleger arbejdede med trafik og mobilitet. Jeg har derfor tidligere haft en række opgaver indenfor mobilitetsområdet. Jeg har frem til 2018 været projektleder på forskellige mobilitets-apps, herunder Odense Rundt, der blandt andet kan foreslå grønne cykelruter, og vise vej til legepladser og grønne områder i Odense. Jeg har også arbejdet med cykler og fodgængere, og med tilgængelighed. Her er det supercykelstien på Klosterbakken.

”… i mange kommuner foregår der en benhård prioritering, fordi der er et stigende pres ift. antal børn og ældre, som betyder, at der er brug for flere penge til borgernær velfærd. Når der ikke er råd til at skifte fru Hansens ble, så kan det være svært for politikere at prioritere byrum og grønne områder.”

Hvad ser du som største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Hvis jeg skal pege på en helt konkret udfordring for mange kommunalt ansatte landskabsarkitekter, så er det, at der i mange kommuner foregår en benhård prioritering, fordi der er et stigende pres ift. antal børn og ældre, som betyder, at der er brug for flere penge til borgernær velfærd. Og når der ikke er råd til at skifte fru Hansens ble, så kan det være svært for politikere at prioritere byrum og grønne områder.Landskabsarkitekter bliver nemt reduceret til et par kolde hænder i den debat, og granit og klinker bliver nærmest til farlige ord, eller flødeskum, der ikke er råd til og som må spares væk.

I samarbejde med private grundejere anlægger vi en sti i en grøn kile umiddelbart nord for Byens Bro. Når stien er færdig i 2020 kan man gå, cykle og løbe ad stier i grønne omgivelser helt ind til Odense Banegård. Stien i den grønne kile bliver en del af Odenses net af supercykelstier. Den bliver også en del af det netværk af grønne ruter, vi er ved at planlægge. De grønne ruter har blandt andet til formål at sammenbinde de nuværende og planlagte grønne kiler i og omkring Odense. De grønne ruter kan også bruges eksempelvis af pendlende cyklister, der vil have en bedre oplevelse på cykelturen, og færre stop ved lyskryds.

”Landskabsarkitekter bliver nemt reduceret til et par kolde hænder i den debat”

Det er enormt vigtigt, at vi i debatten om velfærden, der er under pres, formår at trænge igennem med budskabet om, at landskabsarkitekter også er med til at skabe velfærd. At vi er med til at skabe bedre hverdag for borgerne, fordi vi arbejder med at skabe bedre byer simpelthen, hvor det er nemt og trygt at færdes for alle. Så, det er en udfordring, at vi ikke bare bliver sparet væk til fordel for den borgernære velfærd.

Det går nemmere med at få vilde blomster til at trives ved mit nyanskaffede sommerhus på nordspidsen af Langeland, hvor jorden er stenet og sandet. Den forrige ejer efterlod en tætklippet plæne, men sidste sommers tørke og min slingrende kørsel med plæneklipperen har i år givet plads til et mylder af engelskgræs og rødknæ. Gul snerre står på spring, og håret høgeurt vinder frem sammen med kornet stenbræk og en masse andre arter, jeg er ved at komme på fornavn med. Jeg rydder hybenrose og supplerer op med frø fra vilde blomster, som jeg har samlet på fynske strandenge, overdrev, vejkanter og ruderater.

Det er enormt vigtigt, at vi i debatten om velfærden, der er under pres, formår at trænge igennem med budskabet om, at landskabsarkitekter også er med til at skabe velfærd.”

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

At kunne skabe en bedre by for alle, der er tryg og spændende at opholde sig i, en by med gode oplevelsesmuligheder og gode adgange til grønne områder, det, synes jeg, er interessant. At være en lille brik  i det der hjul, og være med til at efterlade en verden, hvor vi har en bedre balance mellem mennesker og naturen.

Vi skal holde fast i de goder, vi har skabt, på en måde så det ikke går så hårdt ud over biodiversiteten og med større bevidsthed ift. råstoffer. Det handler om at få gang i en mere cyklisk og bæredygtig tankegang, hvor vi genanvender meget mere. I Odense har vi fx satset rigtig meget på klinker, og nogle af de klinker har ligget i byen i over 100 år og bliver lagt igen og igen efter ledningsarbejder osv.!  Så det her med at tænke i langtidsholdbare løsninger, genanvendelse og ressourcebevidsthed, det er bare vigtigt. Vi lever i en verden med overforbrug og den velstand, vi har opbygget, kan ikke fortsætte med mindre vi finder en måde at skabe bedre balance i tingene på. Og det har vi også en aktie i, som landskabsarkitekter. Så at skabe bedre byer, mere bynatur, og bedre balance mellem mennesker og natur, det håber jeg at være en del af.

” … det er en udfordring, at vi ikke bare bliver sparet væk til fordel for den borgernære velfærd.”

Jeg vil slutte med endnu et billede fra min have, hvor der er et mylder af bier i disse uger. Jeg har blomster i min have fra januar til november, men blomstringen og biernes flittige summen topper i maj og juni.

Besøgssted ved Filsø / Schønherr

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >