Sofie Fanny Scherrer
Arkitekt MAA MDL Sofie Fanny Scherrer dimitterede fra Det Kongelige Akademi i juni 2024. I dette portræt giver hun et indblik i sit inspirerende afgangsprojekt 'Temporale landskaber på Saltholm' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter
Temporale landskaber på Saltholm
Arkitekt MAA MDL Sofie Fanny Scherrer dimitterede fra Det Kongelige Akademi i juni 2024. I dette portræt giver hun et indblik i sit inspirerende speciale 'Temporale landskaber på Saltholm' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det andet i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2024
Hvad handler dit speciale om?
Mit afgangsprojekt ’Temporale landskaber på Saltholm’ er en undersøgelse af hvordan vores landskaber er i evig forandring og udfordrer spørgsmålet om, hvordan vi skal bebo disse landskaber. Ordet ’forandring’ i dette projekt knytter sig til klimaforandringer, særligt havniveaustigninger og hvordan sådan nogen stigninger vil påvirke Saltholm og det liv der udfolder sig på og omkring øen.
Jeg har gennem mit studie på arkitektskolen haft en særlig interesse for ’terra forma’, hvordan vores landskaber skabes og hvordan jorden er aktør for de scener der udspiller sig.
Det er den tanke projektet tager afsæt i. Saltholm ligger mellem 1-2 meter over dagligt vande og ved en fremtidig havstigning vil øen enten helt eller delvist forsvinde. Ifølge IPCC’s seneste klimarapport, forventes vandstanden omkring Danmark ar stige mellem 0,1-0,6 meter for det mest optimistiske scenarie og 0,3-0,9 meter for det højeste scenarie frem mod år 2100. Problematikken med oversvømmelser finder på Saltholm dog ikke kun sted i fremtiden. Øen bliver allerede i dag, grundet dens lave højder, med jævnlige mellemrum oversvømmet. Fænomenerne og konsekvenserne ved sådan nogle stigninger i havniveauet kan allerede iagttages i dag.
Havstigningers påvirkning på Saltholm. Fra 20-140 cm over dagligt vande.
Projektet understreger dog også vigtigheden af forandringer. Forandringer som noget vi ikke blot kan skærme os fra, men som også er et vigtigt vilkår for liv. Saltholm eksisterer i overgangen mellem land og vand. Her er det om nogen tydeligt, at vandet ikke blot afgrænses med en streg på et kort, eller er et element vi kan styre og forme, det er tværtimod allestedsnærværende. Saltholm er hele tiden truet af en havstigning, men på samme tid afhængig af vandets flygtighed, der skaber særlige miljøer for øens mange fugle, der har levesteder hvor øen oftest overskylles i de lavtliggende yderkanter og ved brakvandssøerne.
Projektet søger at udfordre hvordan vi kan ’forandre os med forandringen’ og hvordan vi forankrer os i et foranderligt miljø.
Situationsplan over den fremtidige udvikling af Saltholm. Stævningsskoven er placeret på øens højeste punkt mod øst mens faskingærderne placeres i det lavvandede område langs øens vestkyst.
Vi står midt i en tid, hvor vi skal lære at gøre nogle ting anderledes. Projektet udfolder sig derfor i en overordnet strategi, hvor forskning i foranderligheden, og vores måde at bebo den, er et centralt spørgsmål.
Projektet søger at arbejde med forandringen og hvordan vi kan skabe i arbejdet med stedets forskellige temporaliteter i nye tidsrumlige konstitutioner, hvor rum aldrig er statiske, men netop altid er i proces. Strategien i projektet udfolder sig i to hovedgreb.
Det første hovedgreb er rejsning af en stævningsskov på øens østside. De stævnede træer benyttes til at konstruere faskingærde som kystbeskyttelsesstrukturer til sedimentering langs øens vestkyst, som projektets andet hovedgreb. Strukturer der modvirker erosion og samtidig fremmer sedimentering, hvilket afhjælper med at opbygge og beskytte øens kystlinje.
Illustration – et kig mod Øresundssundsbroen, gennem stævningsskoven.
Illustration – et kig mod København, over faskingærderne.
Saltholm eksisterer i en sammenfletning af stærke tidslige ritualer der berører det mangeartede liv på øen. Projektet indskriver sig i Saltholms rige historie af tilpasningsdygtighed i forskelligartede behov gennem tiden. Fra kalkbrydning, til karantænestation under pesten, til at have sikringsstyrker under 1. verdenskrig. Planer om en fremtidig fritids- og ferieø, eller endda planerne om at anlægge en lufthavn på øen. Med dette projekt er fremtiden for Saltholm, forskning i skovrejsning og kystsikring.
Illustration – udvikling af forskellige typologier af faskingærder over tid.
Illustration – udvikling af forskellige rumligheder i stævningsskoven over tid.
Projektet betoner nødvendigheden af at forstå og acceptere forandring som en del af livets grundvilkår, især i forhold til de naturlige processer, der finder sted i overgangen mellem land og vand. Ved at integrere denne dynamik i arkitekturen søger projektet at skabe et landskab, der er både robust og adaptivt, og som kan fungere som en model for fremtidige tilgange til landskabsarkitektur i et klima under forandring.
Hvad drømmer du om at arbejde med?
I fremtiden ønsker jeg at dykke dybere ned i skabelsen af bæredygtige landskaber, der både tilpasser sig og udnytter naturens forandringer. Jeg drømmer om at indgå i tværfaglige samarbejder, hvor jeg kan arbejde på tværs af skalaer – fra strategisk tænkning til stedsspecifik analyse og nære, sanselige indtryk. Mit mål er at udvikle projekter, der ikke blot reagerer på klimaforandringer, men aktivt former fremtidens landskaber på en regenerativ og innovativ måde, i tæt samspil med både mennesker og økosystemer.
Sofie Fanny Scherrer
Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?
Medlemskabet hos Danske landskabsarkitekter giver en række fordele, som understøtter min faglige udvikling. Særligt sætter jeg pris på tidsskriftet Landskab.
Læs hele Sofies afgangsprojekt: Temporale landskaber på Saltholm
Sofie Fanny Scherrer
LinkedIn // [email protected] //
Flere portrætter
Plads til kystsikring – Kystsikring og Strandbeskyttelse, Nørre Lyngby / NATOUR
Læs mere