Søren Holgersen

Søren Holgersen havde kun været færdiguddannet landskabsarkitekt i to år før han kom med i Grønt Miljøs redaktion. I år fejrer han 30-års jubilæum som ansvarshavende redaktør - og dygtig formidler. Det er lykkedes ham at udvikle et ultrapopulært fagblad på tværs af de grønne fags mange grene

Vi er i 1982 ved at skrive speciale, eller hovedopgave som det hed. Med bare maver i sommervarmen. Vi var fire om opgaven, der tog et helt år. Dengang var der ikke tidsbegrænsninger. Her sidder fra venstre Anker Madsen, mig selv og Ian Jørgensen. Det er nok den fjerde deltager, Dorrit Grytter, der tager billedet. ‘Parkpolitik i Københavns og Frederiksberg Kommuner’, hed specialerapporten, der vist satte ny ord-rekord.

Søren Holgersen, landskabsarkitekt MDL

Virksomhed: Danske Anlægsgartnere, Grønt Miljø

Lokation: Frederiksberg

Antal medarbejdere: 6 faste plus konsulenter og freelancere

Uddannet fra: Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, januar 1983

Interview af Tine Gils, april 2021

Hvorfor er du medlem af DL?

Jeg vil gerne være med til at styrke foreningen og dens muligheder for at påvirke den faglige og politiske udvikling, set ud fra en landskabsvinkel, f.eks. gennem høringssvar, debatartikler, pressemeddelelser og orienteringer. Jeg er også med på grund af foreningens arrangementer, for det er vigtigt med mit job at holde mig godt orienteret. Her er bladet Landskab og nyhedsbrevet selvfølgeligt også meget vigtige, men dem kan man jo trods alt abonnere på uden at være medlem.

DL er i praksis en forening for indehavere og ansatte i private landskabsarkitektvirksomheder, det er markant, når man ser på redaktionsudvalget, bestyrelsen, aktiviteter og temaer. Den ensidighed er, for mig at se, foreningens svaghed. Hele den offentlige sektor, der måske omfatter halvdelen af de uddannede landskabsarkitekter, er jo nærmest ikke med i DL, men har fået Park- og Naturforvalterne som deres naturlige ståsted. Det er forståeligt, at de aktive gør det, der er mest vedkommende for dem, men hvis DL ønsker flere medlemmer og en bredere tilslutning – og i sidste ende større gennemslagskraft – så er linjen nok nødt til at være mere alsidig.

" Hele den offentlige sektor, der måske omfatter halvdelen af de uddannede landskabsarkitekter, er jo nærmest ikke med i DL "

Vi henter grønt til køerne, sommeren 1963. Jeg står på traktoren som jeg kørte i marken, men som far kørte hjem. Den lille Deutz-traktor er på kanten af sin ydeevne og blev nogle år efter udskiftet med den større Massey Ferguson 35. Bag os den nye stald der blev bygget efter en brand sommeren før. Der var hele ni kobåse. Foto: Gerda Larsen.

Hvorfor valgte du at blive landskabsarkitekt?

Jeg er fra landbruget. Mine forældre havde et lille husmandssted på 5 tdr. land i Odsherred. Arbejdet i mark, stald og have fyldte meget for mig, især var jeg optaget af markarbejdet med roer, hø og halm. Jeg kørte traktor fra jeg var 7, først på en 14 hk Deutz, der lød som en gammel fiskekutter. Tidligt var jeg også optaget af at indrette huse. Jeg byggede med Lego og havde en byggelegeplads med nedrivningsmaterialer.

Man kan sige at interessen for dyrkning og bygninger er forenet fint i uddannelsen som landskabsarkitekt. Mit fagvalg skyldes dog mere, at jeg som knægt blev optaget af landskabet, hvor især det lokale agrare landskab var et ideal. Det pinte mig at se, hvordan det blev truet af 60’ernes og 70’ernes byggerier og vejanlæg. Værst gik det for sig på Lyngen, der gradvist blev fyldt op med sommerhuse.

Så jeg valgte landskabsarkitektfaget ud fra en forestilling om at gøre en forskel. Jeg ville være med til at redde landskabet. Det var selvfølgeligt  naivt, men det prægede mine prioriteringer og interesser under uddannelsen, hvor det mest var den overordnede planlægning, der optog mig.  Jeg skrev bl.a. de to store opgaver (i dag bachelorprojekt og speciale) om kulturgeografi og parkpolitik, men dyrkningen var også vigtig for mig. Jeg er nok den sidste der både tog det store 6-point-kemikursus og læste ‘Introduktion til Kapitalens første bind’,  inspireret af munkemarxisterne blandt geograferne på Læreanstalternes fælles byplankursus.

Jeg elsker at nørde med sprog og har generelt en konservativ tilgang til det i mit redaktionelle arbejde. Det er ikke fra mig, man skal vente sig nyt slang. Serien ‘Det faglige sproghjørne’ kører på ottende år og forsætter uden ende, hvis det står til mig. I martsnummeret handler det om ordet sti, som jeg prøver at sætte ind i en faglig og sproghistorisk sammenhæng.

Grønt Miljø er primært et nyhedsmedie. En af nyhederne i martsnummeret er om den nye undersøgelse ‘Altaners sociale liv - altaners betydning for boligliv, naboskab og byens fælles rum’ fra Build, Aalborg Universitet. Den handler ikke lige om fagets teknik, men skal selvfølgelig alligevel omtales i bladet fordi det er en væsentlig nyhed som er relevant for store dele af den grønne sektor. Foto: Nanna Nielsen.

" Hvis man ikke kan få teksten til at hænge sammen, er det ofte et signal om, at nogle oplysninger eller forudsætninger mangler. "

I dag arbejder du med formidling til den grønne sektor. Hvordan kom du til at arbejde med fagbladet Grønt Miljø?

Da jeg blev færdig i januar 1983, var der næsten ingen jobs at få, heller ikke indenfor planlægning, og de fleste nyuddannede var arbejdsløse i kortere eller længere tid. Man måtte tage, hvad der bød sig. Jeg fik bl.a. et halvt års tid på Jørgen Vesterholts Tegnestue. Det gik fint med at registrere og afrapportere forsøgsplantninger i Hedeland og lave koteplan ved en bebyggelse. Jeg vidste godt at detailplanlægning ikke lige var mig, og det fandt Jørgen Vesterholt også hurtigt ud af.

Så søgte anlægsgartnerforeningen en medarbejder, der skulle være med til at revidere normer. Jeg begyndte 1. april 1985 og har faktisk været der lige siden bortset fra bort fra to år hvor jeg udførte det samme arbejde i eget regi. Jeg var fra starten med i Grønt Miljøs redaktion, og det kom til at fylde mere og mere. I 1991 blev jeg ansvarshavende. I dag fylder Grønt Miljø omkring 80% af min tid. Derudover passer jeg det lille tilhørende bogforlag og er med til at udvikle normer og standarder, især anlægsgartnernormerne. I mange år har jeg også fungeret som censor på landskabsarkitektstudiets bachelorprojekter og specialer på KU.

Det har været spændende og motiverende at udvikle Grønt Miljø, og det er det stadig. Jeg tænker indimellem på, hvor jeg var endt, hvis jeg have søgt andre græsgange, der matchede ungdommens forestillinger bedre. I alle tilfælde har jeg fundet ud af, at den skrivende proces ligger godt til mig , og at den er et godt analyseredskab. Hvis man ikke kan få teksten til at hænge sammen, er det ofte et signal om, at nogle oplysninger eller forudsætninger mangler.

Grønt Miljø er også et lille bogforlag, hvor vi både udgiver egne ting som normer og standarder, men også andre bøger, hvis de er relevante i den grønne sektor. Som groft snit udgiver vi én ny bog om året. Sidste år var det ‘Regn med mere’ af Marina Bergen Jensen, Antje Backhaus og Ole Fryd.

Landskabsarkitekt MDL Signe Moos illustrerer også til andet bind af ‘Træer og buske i by og land’

" Siden bladets start i 1983 har sigtet været ikke kun at skrive for de private anlægsgartnervirksomheder, men at bidrage til en vis fælles faglighed og forståelse på tværs af fagets grene og få faget til at hænge bedre sammen. "

Jeg har hørt mange landskabsarkitekter sige, at de er meget begejstrerede for Grønt Miljø, og læser det hver gang, men hvem er egentlig målgruppen?

Målgruppen er hele den grønne sektor, så den er bred sammenlignet med de fleste andre fagblade. Siden bladets start i 1983 har sigtet været ikke kun at skrive for de private anlægsgartnervirksomheder, men at bidrage til en vis fælles faglighed og forståelse på tværs af fagets grene og få faget til at hænge bedre sammen.

Udviklet et populært fagblad der bidrager til fælles faglighed og forståelse på tværs af fagets grene

Udgangspunktet er fagets tekniske side, men vi prøver at tage mere med. I år forsøger vi os med en føljeton, hvor landskabsarkitekt Henning Looft skriver om planteanvendelse. Vi er også gået i gang med at beskrive ét nyere landskabsprojekt i hvert nummer. Hvis ambitionen er at dække faget bredt, kan man ikke komme uden om de vigtigste projekter, men vi gør det på vores egen måde uden at gå Landskab i bedene. Vi fokuserer på det tekniske, men uden helt at glemme landskabsarkitekturen.

Anlægsgartnernormerne har været en tilbagevendende opgave for mig siden 1985. Nu er en ny revision gået i gang. Billedet viser omslaget fra den nugældende udgave fra 2015. Både det grå og det grønne er med selv om planterne kun er med som skygger. Valget af omslagsfoto fik senere kritik fordi ikke alle arbejdsmiljøkrav er overholdt på billedet.

Kan du fortælle lidt om, hvordan Grønt Miljø fungerer bag kulisserne?

Jeg er eneste fastansatte på bladet. Jeg skriver typisk godt halvdelen af artiklerne, og det er dén funktion, der tager mest tid og er vigtigst for mig. Udgangspunktet kan f.eks. være undersøgelsesrapporter, forskningsartikler, andre magasiner og aviser, andres personlige erfaringer, tips, nyhedsbreve, bøger, konferencer. Det tager jeg fat i, udvælger, forkorter, vinkler og omskriver. Jeg øser ikke af min personlige viden – så løb jeg meget hurtigt tør. Jeg gengiver viden.

Det meste foregår fra skrivebordet, telefonen og computeren, men i nogle tilfælde tager jeg ud til en mere klassisk reportage fra bl.a. konferencer og udstillinger, men det er en tidskrævende form. Forudsætningen er, at jeg holder mig bredt orienteret, men jeg må acceptere, at jeg fx ikke kan følge ordentligt med i de udenlandske magasiner og forskertidsskrifterne. På den konto mister vi uden tvivl meget relevant stof.

Udover mig er der folk, der sælge annoncer, bogfører, fakturerer og styrer abonnenter. Alt sammen noget jeg også selv har prøvet. Opsætningen af bladet klarer jeg derimod stadig selv i en integreret proces med skrivningen. Jeg har også skrivende freelancere, heriblandt Lars Thorsen, der er journalist, og jeg får af og til artikler fra universitetsforskere, men ikke så mange som før. Alt går i den redaktionelle vridemaskine, men samlet set er ikke meget ledelse i det. Vi kører på rutinen, sludrer og mailer hen ad vejen.

Grønt Miljø har bragt flere serier i tidens løb. De kan være en god måde at fylde et hul i det faglige bogmiljø. Den største serie var den om befæstelser, der i 2000 blev til bogen af samme navn. Nu har vi taget hul på den næststørste, nemlig Henning Loofts ‘Planteanvendelse i praksis’. Billedet af de salgsklare spidsløn i mange størrelser er fra den anden artikel i serien, som handler om planteskolernes produkter. Foto: Kortegaards Planteskole.

Grønt Miljø er primært et nyhedsmedie, så jeg tager stoffet hen ad vejen, som det dukker op og vurderer det i en løbende redaktionel proces. Normalt planlægger jeg ikke mere end ét nummer frem, hvilket betyder, at jeg kan være meget fleksibel og fx modtage artikler indtil få dage før tryk. Vi er ikke superaktuelle med alt, og nogle ting opdager jeg for sent. Det kan ærgre mig, hvis andre er kommet før mig med en god artikel eller anmeldelse, som kunne have været i Grønt Miljø. Netop boganmeldelser synes jeg er noget af det sjoveste, jeg har nok lavet et par hundrede efterhånden. Hvilket stof jeg udvælger, beror på klassiske kriterier om væsentlighed, relevans, aktualitet mv. Og der gælder det om at få det vigtigste budskab frem, så læserne kan stå af og alligevel få noget med hjem.

" Det kan ærgre mig, hvis andre er kommet før mig med en god artikel eller anmeldelse, som kunne have været i Grønt Miljø "

Hvad arbejder du med for tiden?

Altid med næste nummer til næste deadline. Den ene artikel efter den næste, som regel med flere kørende samtidig fordi jeg afventer kommentarer og oplysninger. Og så er jeg lige nu, sammen med Danske Anlægsgartneres fagkonsulent Kim Tang, ved at revidere anlægsgartnernormerne igen. Det er 7. gang jeg skal gennem den proces. På forlagssiden er vi p.t. ved at færdiggøre Poul Erik Branders andet bind af ‘Træer og buske i by og land’, der tager de mere udprægede haveslægter op. Den skulle meget gerne udkomme før sommerferien. Her optræder jeg i rollen som redaktør og koordinator.

Hvem eller hvad inspirerer dig?

Det inspirerer mig, når andre leverer et magasin eller skriver en artikel, som indenfor alle kriterier er i top, og derfor er lærerig, læsevenlig og nem at huske. Og hvor jeg kan se hvordan jeg selv skal stramme mig op. Da jeg begyndte med Grønt Miljø lænede jeg mig bl.a. op af det var det svenske fagblad Utemiljö, men det tog alligevel meget lang tid før Grønt Miljø fik en fornuftig kvalitet. Jeg savnede en mentor der kunne sætte kvalitetskriterierne og gøre min læringskurve stejlere.

Et andet eksempel på hvordan bliver inspireret af andre, er den måde Weekendavisen skriver boganmeldelser på. Den facon har jeg nærmest forsøgt at kopiere. I et bredere fagligt formidlingsperspektiv holder jeg af troværdige, præcise og underholdende mundtlige formidlere som har – eller havde – noget særligt – som f.eks. Sven-Ingvar Andersson og Carsten Thau.

Hvilken udvikling ser du inden for faget landskabsarkitektur?

Nok det samme som alle andre: At faget har fået langt større betydning, fordi det ikke mere kun handler om æstetik og rekreation, men også om at løfte og integrere andre og tunge samfundsopgaver som håndtering af regn- og havvand, biodiversitet og terrorsikkerhed. Det har givet landskabsarkitekter en helt anden og mere central rolle. Samtidig kan man fornemme, at der så småt er ved at komme mere overordnet planlægning igen, bl.a. affødt af nogle af de samme nye opgaver, der også rummer et mere overordnet planniveau. Og her er det næppe de traditionelle tegnestuedesignere der er brug for.

Jeg fornemmer også en udvikling mod et mere funktionalistisk design der er det mest velegnede når man skal integrere mange praktiske funktioner og få planterne til at gro. Der har i mange år været tendens til at landskabsarkitekter ser sig som kunstnere, der frembringer værker, og at en fri projektkultur kan løse alt. Det er er selvforståelse, der er under ændring.

Inden for mit snævre felt, fagblade, er situationen præget af, at flere og flere annoncer ender hos søgemaskiner og sociale medier, så de trykte medier generelt slet ikke har det samme økonomiske grundlag som for få år siden. Det gælder også Grønt Miljø. Mange andre blade har satset på webudgaver så man sparer tryk og forsendelse, men flere annoncer får de ikke. Ingen har efterspurgt Grønt Miljø som webudgave. Udviklingen kan alligevel ende dér, men ikke med min gode vilje.

Biodiversitet, urørt skov og rewilding er blevet omdebatterede og politisk aktuelle temaer, hvor vi trods mange nye undersøgelser savner klar og sikker viden. Grønt Miljø forsøger at dække det vigtigste. Billedet er fra en artikel i februarnummeret. Den refererer til en undersøgelse, hvor forskere har samlet viden og fastslår, at store græssende dyr som bisoner gavner den vilde flora og fauna. Foto: Lasse Gottlieb.

" På uddannelserne arbejder man meget med metodik der skal sikre at man som landskabsarkitekt kan løse alle de udfordringer, som der hele tiden kommer nye af. Det er der logik i, men man kan også komme til at savne den grønne specialist. "

Hvad ser du som den største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Det er, om der er faglighed nok til at løfte de nye opgaver. Landskabsarkitekter har ofte fået kritik for at vide for lidt om anlægsgartneri, planter og planteanvendelse og dermed forsømme de klassiske kernekompetencer. Nu siger biologerne at landskabsarkitekter også ved for lidt om biodiversitet.

På uddannelserne arbejder man meget med metodik der skal sikre at man som landskabsarkitekt kan løse alle de udfordringer, som der hele tiden kommer nye af. Det er der logik i, men man kan også komme til at savne den grønne specialist.Udfordringen kan løses når det er teams af folk af forskellig baggrund, der arbejder med opgaverne, og det er vel også det, man ser i kommuner og store tegnestuer. Så udfordringen er få de rigtige kompetencer ind på holdet og sørge for at vores uddannelser passer til de nye behov.

Siden 1983 har håret skiftet farve, men det har det faglige engagement ikke. Og der er ingen karriereplaner om at stoppe de 65 år til trods. Søren med kvinden i sit liv.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Selv om jeg ikke har planer om at stoppe, er det meste af mit arbejdsliv selvfølgelig gået. Drømmen er derfor, at det faktisk er lykkedes, at få udrettet noget som andre kunne bruge. Jeg håber først og fremmest, at der er mange der har læst noget i Grønt Miljø, de har kunnet bruge på en eller anden måde og komme fagligt videre med. Eller at de har brugt anlægsgartnernormerne eller en af de andre normer. Så vidt jeg ved, virker afvandingen også stadigvæk i den bebyggelse, jeg beregnede koteplan til, da jeg var hos Jørgen Vesterholt. Hvem ved, måske kunne jeg være blevet en god detailplanlægger, hvis jeg havde øvet mig nok.

Ny Foreningsvej, Klitmøller / Labland Architects

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >