Olivia von Bülow

Landskabsarkitekt MDL Olivia von Bülow dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2023. I dette portræt giver hun et indblik i sit inspirerende speciale 'A Green Heritage - Ensuring the characteristics of the planted structures at Frederiksberg Hospital' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter

Visualisering af ny beplantning på Frederiksberg Hospital.

Uddannet fra: Københavns Universitet 2023

af Olivia von Bülow, september 2023

Find Olivia på LinkedIn

Interview tilrettelagt og redigeret af Caroline Toftild, stud.hort.arch MDL

Landskabsarkitekt MDL Olivia von Bülow dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2023. I dette portræt fortæller Olivia om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det første i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2023

Hvad handler dit speciale om?

Mit speciale ‘A Green Heritage – Ensuring the characteristics of the planted structures at Frederiksberg Hospital’, vejledt af Torben Dam, kommer med bud på metodiske tilgange og forslag til, hvordan vi som landskabsarkitekter arbejder med grønne, ambitiøse planer og deres faldgruber. Omdrejningspunktet er den forestående transformation af Frederiksberg Hospital, og specialet tager udgangspunkt i konkurrenceopdraget fra Frederiksberg Kommune samt det vindende design af Team EFFEKT. Det vindende design er grønt, ambitiøst og generøst over for eksisterende bygninger og træer, men set fra et grønt arv perspektiv, peger dette speciales undersøgelser på nogle oversete parametre i udviklingsplanen, særligt i forbindelse med hospitalets mange, særegne haver.

Plan fra 1947, der viser Frederiksberg Hospital og haverne

Frederiksberg Hospital blev i sin tid bygget i en såkaldt pavillonstruktur, hvor bygningsafsnittene var adskilt af store park- og havearealer. De grønne områder mellem bygningerne fungerede ved hospitalets opførsel som afgørende ventilationszoner for at mindske spredningen af sygdomme mellem patienterne. Gamle planer over hospitalsgrunden giver et tydeligt indtryk af, at Frederiksberg Hospital er bygninger i haver. Et besøg på hospitalsgrunden i dag vil understøtte den fortælling, eftersom mange af disse haver stadig eksisterer, på trods af at nyere byggeri og parkeringsfaciliteter har reduceret dem i antal og størrelse gennem årene. Disse haver har en atmosfære og nogle kvaliteter, som moderne beplantninger ikke har, og tabet af disse haver vil ændre karakteren af den grønne arv på Frederiksberg Hospital markant. 

På Frederiksberg Hospital er beplantningerne mange steder en del af den byggede arkitektur. Mange af bygningerne har grønne vægge, som ikke bare består af klatreplanter, men er tætte, skulpturelle beplantninger, der giver en ekstra dimension til bygningsstrukturerne.

De store træer er plantet meget tæt på bygningerne og opfattes nærmest som søjler, placeret som ekstra støtte i den gamle pavillon struktur.

Hospitalsgrunden er hjem for 479 træer, hvoraf mange af dem er gamle og fuldt udvoksede. Frederiksberg Kommune har inddelt træerne i tre kategorier: særligt værdifulde træer, bevaringsværdige træer og andre træer.

Team EFFEKTs udviklingsplan foreslår bevarelsen af så mange træer som muligt og fjerner 72 træer i deres design, hvoraf meget få af dem er i kategorien særligt værdifulde træer. Men det der er så særligt ved beplantningerne og træerne på Frederiksberg Hospital er deres placering i forhold til bygningerne. Mange steder fungerer de grønne strukturer som en forlængelse af arkitekturen i form af grønne vægge samt hække og træer plantet meget tæt på gavle og facader. Dette er en problematisk faktor i en transformation, der indebærer restaurering, ombygning og nedrivning af eksisterende bygninger, omkring 70.000 m2 nybyggeri samt tre parkeringskældre. Ved at indtegne byggezoner omkring de eksisterende og nye bygninger i planen dukker over 100 særdeles udsatte træer op. Disse træer står enten placeret direkte i byggezonen eller med minimum halvdelen af drypzonen i en byggezone. I alt er 206 træer i fare for at blive fældet under transformationen, hvilket er 43% af det totale antal af eksisterende træer på grunden. Og selv hvis det lykkes for kommunen og developers at beholde en del af disse træer, er der stor chance for, at de får uoprettelige skader i processen.

Havesnittet forsøger at gengive beplantningerne i haven så realistisk som muligt. Snittet viser forholdet mellem det byggede og det plantede ved at afsløre tætheden mellem træer og bygninger, samt de mange lag i beplantningerne og kvaliteten af disse.

Plan, der viser eksisterende, udsatte og fældede træer samt indtegnede byggezoner.

For at adressere disse problematikker, er der i dette speciale udarbejdet 3 scenarier, der arbejder med bevarelsen af den grønne arv. Scenarie 1 drejer sig om hospitalsgrundens haver, mens scenarie 2 og 3 arbejder med områdets mange træer.

I scenarie 1 ‘The characteristic garden structures preserved and repeated’ ligger fokus på haverne som identitetsmarkører for den grønne arv på Frederiksberg Hospital. Hospitalets haver undersøges med udgangspunkt i deres vegetationselementer og hvad disse har af betydning for havernes atmosfære samt afgrænsede og omsluttende stemning. Scenariet arbejder med en bevarelse af de vigtigste havestrukturer på hospitalet samt etablering af nye haverum, der indeholder de samme elementer og har det samme overordnede udtryk og atmosfære som de eksisterende. 

Scenarie 2 ‘Trees in the categories especially valuable trees and trees worthy of preservation preserved’ undersøger mulighederne I Team EFFEKTs udviklingsplan hvis ingen af træerne i de to kategorier bliver fældet. I dette scenarie dikterer træernes placering bygningsaftrykkene i planen, og visse steder er bygninger fjernet, flyttet eller reduceret i størrelse til gavn for træerne. Der er taget højde for en 5 meter beskyttelseszone rundt om hvert træ. 

Scenarie 3 ‘The crown area of the removed trees replanted’ arbejder med Team EFFEKTs udviklingsplan, som den er, men de 72 træer, der står til at blive fjernet i planen, er blevet studeret og opmålt i kroneareal, så de kan blive erstattet efter størrelse og ikke efter antal. Mange af de træer, der står til at blive fældet, er gamle og fuldt udvoksede, og det ville ikke være tilstrækkeligt at erstatte dem en til en med nye, små planteskoletræer. Mange af de eksisterende træer, der står til at blive fældet, har et kroneareal på over 100 m2, mens et nyt planteskoletræ i størrelse 20-25 har et kroneareal på ca. 3,5 m2.

1: Alle eksisterende træer på Frederiksberg Hospital. // 2: Antal af eksisterende træer efter transformationen ifølge Team EFFEKTs plan. // 3: Estimeret antal af eksisterende træer efter transformationen, når der er taget højde for byggezoner.

De tre scenarier er alle ret specifikke og dogmatiske, og det giver derfor ikke mening at pege på et enkelt scenarie som en løsningsmodel for at sikre den grønne arv på Frederiksberg Hospital. Derfor foreslår dette speciale en kombination af alle tre scenarier, en patchwork-plan, der ender som en modificeret udgave af Team EFFEKTs udviklingsplan. Specialet anerkender størrelsen på den transformation, som Frederiksberg Hospital skal undergå, og at det i den forbindelse vil blive uundgåeligt at fælde træer og fjerne andre beplantninger for at blive den form for nye bydel, som Frederiksberg Kommune ønsker. Men meget kan gøres for at bevare og fortsætte hospitalsgrundens grønne arv og særegne atmosfære. Dette speciale bidrager til diskussionen om værdisætning af grønne strukturer og søger at danne et metodemæssigt grundlag for undersøgelser af andre grønne, fremtidige planer. 

Ved delvis brug af de tre scenarier fremkommer en ny, modificeret version af Team EFFEKTs udviklingsplan. Antallet af stier er blevet reduceret for at opretholde den særlige atmosfære, de delvist afskærmede haver på hospitalsgrunden har. Bygninger er visse steder blevet rykket, reduceret i størrelse eller fjernet for at bevare så mange træer som muligt, og fældede træer er genplantet med præmissen om et areal for et areal. Vigtige havestrukturer er bevaret og gentaget rundt omkring på hospitalsgrunden.

Hvad drømmer du om at arbejde med?

Jeg har altid fundet den store skala med strategiske og metodiske tilgange til design og udvikling af landskaber interessant. Jeg drømmer om, som landskabsarkitekt, at kunne blive ved med at arbejde ud fra en undersøgende og udforskende præmis, og jeg sætter tværfagligt arbejde og vidensdeling mellem faggrupper højt. 

Set fra et fagligt synspunkt går vi en spændende tid i møde med flere store naturgenopretning- og klimaadaptationsprojekter spredt ud over det danske landskab, som jeg glæder mig til at følge og tage del i.  

Olivia von Bülow

Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?

Danske Landskabsarkitekter er et fagligt og socialt fællesskab, der gennem min studietid har været en stor inspirationskilde. At deltage i DL’s arrangementer og at læse magasinet Landskab har holdt mig opdateret på, hvad der sker i vores fag, og der er en generel aktualitet i foreningen, som indbyder til diskussion og refleksion. Jeg bliver altid glad, når jeg finder Landskab liggende i min postkasse, fordi jeg ved, at læsningen vil give mig lyst til at besøge en masse landskabsprojekter, der før var ukendte for mig. 

Som nyuddannet glæder jeg mig til at indgå mere aktivt i det inspirerende fællesskab, som DL er. 

Find Olivia på LinkedIn

Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >