Rikke Olivia van der Meer

Landskabsarkitekt MDL Rikke Olivia van der Meer dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2023. I dette portræt giver hun et indblik i sit inspirerende speciale 'Valhøj: A School in a botanical Garden' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter

Birkelunden på Valhøj skole

Uddannet fra: Københavns Universitet 2023

af Rikke Olivia van der Meer, november 2023

Interview tilrettelagt og redigeret af Caroline Toftild, stud.hort.arch MDL

Landskabsarkitekt MDL Rikke Olivia van der Meer dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2023. I dette portræt fortæller Rikke om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det femte i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2023

Hvad handler dit speciale om?

Mit afgangsprojekt ”Valhøj: A School in a botanical Garden”, vejledt af Svava Riesto og Lærke Keil, tager sit udgangspunkt i landskabsarkitekt Agnete Muusfeldts arbejde.

Stedet, jeg har arbejdet med, er Valhøj Skole i Rødovre, der er en typisk kamskole fra 1960’erne. Udearealerne er oprindelig designet af Agnete Muusfeldt i samarbejde med hendes daværende mand Erik Mygind. Som store dele af velfærdsbyens bygninger og landskaber står skolen i dag overfor en udvikling og renovering på grund af den fysiske tilstand samt ændrede behov og værdier.

Skolens originale udeområder udtrykker på mange måder Muusfeldt og Myginds arbejde med landskabers betydning for børns leg og udfoldelse. Eksempelvis kan man på gamle tegninger se, at der fandtes en lille skolebotanisk have på området, hvor elever kunne lære om botanik og få levende plantemateriale i hænderne. Derudover er skolens grønne udtryk og forskelligartede små nicher og gårdmiljøer særligt kendetegnende for områdets identitet. Træerne, der i sin tid blev plantet som en grøn ramme langs skolens kant, er 60 år efter opførelsen kommet til deres ret. De står, som de var tænkt i den originale plan med store kroner og skaber et veldefineret landskabsrum. Det er rumlige og sanselige kvaliteter som disse, jeg synes fortjener udforskning forud for en renovering.

Plantegning (1960) viser skolegårdens oprindelige design. De originale bygningers fløje og forskudte volumener skaber små nicher og forskellige gårdrum. De står i kontrast til de åbne arealer til bevægelse.

Eksempel på de intime haverum – lærerhaven (1961). De små gårdmiljøer fremstod frodige med beplantning af mindre skala. I dag er de slidte men med spor af den originale beplantning.

Med projektet ønsker jeg at undersøge, hvordan arven fra Valhøj Skole kan bruges som en ressource i dens udvikling.

Hvordan uderummenes kvaliteter designet af Muusfeldt samt hendes tanker om landskaber for børn kan videreføres i dagens skole og de nuværende planer samtidig med, at man er opmærksom på nutidige behov.

Dette emne undersøger jeg ved at dykke ned i skolens og skolegårdens historie via gamle planer, arkivmateriale, såvel som datidens tanker om skolebotaniske haver til børn samt Muusfeldts arbejde. Alt sammen for at forstå stedet – dets kvaliteter, arv og udfordringer.

Materialitet og farver

I projektet fremhæver jeg kvaliteter indenfor fem temaer, som jeg mener karakteriserer stedet. Kvaliteterne er grønne elementer og landskabsrum, som jeg betragter som særligt væsentlige for den rumlige oplevelse af skolen i dag og før i tiden. Et eksempel er opdelingen af store flader. Tidligere var skolegårde typisk store asfaltørkener, men i 50’erne begyndte man at benytte beplantning, bænke og belægning til at dele skolegårdene op i mindre rum og dermed bryde monotonien og aktivere de store flader.

Værdifulde grønne elementer og landskabsrum indenfor temaerne: (1) interaktionen mellem inde og ude, (2) den omkransende grønne ramme, (3) fokus på vegetation og botanik, (4) intime haverum og nicher, (5) opdeling af store flader.

På baggrund af undersøgelserne, har jeg lavet et designforslag til udeområderne, der baserer sig på arven fra Muusfeldts arbejde. Forslaget fokuserer på at understøtte trivsel og læring for eleverne og giver dem mulighed for at have fysisk og visuel kontakt til det grønne.

Forslaget er skabt omkring temaet "en skole i en botanisk have". I stedet for at være et lille element brugt i botanikundervisningen, skal den botaniske have fungere som guide for udviklingen. Forslaget er baseret på den botaniske haves potentiale. Tematiske haver, forbindelser imellem dem og hver enkelte del har sin egen vegetation og rumlighed.

I specialet foreslår jeg et design, der genoplever 1900-tallets skolebotaniske haver. Dette sker ved at lave en skolegård med forskellige vegetationstemaer, der skaber rammen om aktiviteter og rumlige oplevelser. Der gøres en indsats for at forbinde det oprindelige design og ideerne bag med nye behov. Bl.a. via referencer til de originale farver og materialer og ved at udnytte det oprindelige belægningsmønstre til at skabe sammenhæng mellem områder og gammel og ny arkitektur. Muligheder for leg, undervisning og motion er centrale i forslaget, og jeg viser, hvordan det grønne er egnet til at skabe rammerne for bevægelse og læring.

Designstrategi

Planudsnit. Tæt vegetation og skolehaver langs børnenes vej til skole. Bag det grønne bælte er en stor åben skolegård henvendt til de ældre elever. Belægningen er inspireret af det originale belægningsmønster.

Grønnegårdene mellem klasseværelserne fungerer som rolig urtehave til undervisning og pauser.

Hvad drømmer du om at arbejde med?

Som færdiguddannet landskabsarkitekt drømmer jeg bl.a. om at lave transformationer med udgangspunkt i steders historier og arv. Dette er noget, jeg har interesseret mig for igennem min studietid, og det har også været temaet for mit speciale. Jeg tror, at det er vigtigt at anerkende, at alle steder har en historie og en potentiel værdi, og så kan man med det udgangspunkt tage kvalificeret stilling til det konkrete sted. Når jeg arbejder på denne måde, opstår der ofte spændende og uforudsigelige løsninger på designudfordringer. Jeg håber, at jeg kan være med til at påvirke menneskers hverdag ved at skabe værdifulde grønne åndehuller, der kan bidrage til at løse samfundsmæssige problemer og skabe værdi for fremtidige generationer.

Rikke Olivia van der Meer

Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?

Jeg har valgt at være medlem af DL, da jeg gerne vil støtte foreningens arbejde. Jeg bruger mit medlemskab til at få inspiration til arrangementer, udstillinger og udflugtsmål. Derudover er jeg glad for tidsskriftet Landskab, og jeg har hentet meget inspiration derfra under studiet. I forbindelse med specialeskrivningen har jeg læst i mange gamle udgivelser af Landskab/Havekunst fra 1950/60’erne – hvilket kan anbefales, da de bl.a. er fyldt med flotte håndtegninger!

Rikke kan kontakts på [email protected]

Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >