Et blik på den ændrede studieordning på KU

Af Susanne Renée Grunkin, formand Danske Landskabsarkitekter.

Ikke siden 2012 er der sket større ændringer på landskabsarkitektuddannelsen på Københavns Universitet. Men det skete i 2019. Danske Landskabsarkitekters bestyrelse har kigget indenfor i problematikken.

Ændringerne i landskabsarkitektstudiet

I efteråret 2018 vedtog studienævnet ændringer på landskabsarkitektur på KU gældende fra september 2019.

På kandidaten er der nu to specialiseringer: Landscape design og Urban design. Kandidaten er 120 ETCS* point, hvor 15 er obligatoriske og 15 er valgfrie – minimum 45 skal vælges mellem 6 studiokurser*, mens 15 andre kan vælges mellem en bredere gruppe af kurser. Specialet er på minimum 30. Et 45 ECTS-speciale reducerer antallet af studiokurser til 30.

Begge specialiseringer starter med teori- og metodekurser, som er de eneste obligatoriske kurser på uddannelsen. Disse to kurser giver også mulighed for, at internationale studerende får mulighed for at bidrage med deres perspektiv ind i den skandinaviske design- og planlægningskontekst.

Derefter skal de studerende vælge mindst tre design- og planlægningskurser i de efterfølgende fem blokke* ud af de i alt otte blokke, som hele kandidatuddannelsen består af.

Ændringerne har givet anledning til bekymring hos nogle studerende. Der synes at være forskellige forventninger mellem KU og de studerende: Hvad skal uddannelsen kunne tilbyde? Hvad er en landskabsarkitekts kernekompetencer? Hvad med fagligheden? Og hvor mange af kurserne bør være valgfri? Bestyrelsen inviterede de studerende til at dele disse tanker med os.

De studerendes holdninger

”Ønsker man flere studiofag, som er rettet mere mod arbejde på tegnestuer, så er den ændrede studieordning bedre. For de som tænker en bredere forståelse for sammenspillet mellem naturen og mennesker, bliver den vurderet som en ulempe” mener studerende Emma Engell Sohnemann. Der bliver også givet udtryk for, at valgfriheden er mere begrænset nu end i den tidligere studieordning.

En anden opfattelse, der bliver udtrykt er, at man kan tilegne sig nogle egenskaber, som absolut er værdifulde inden for faget, men spørgsmålet er, hvilke faglige retninger, man hindrer de studerende i at forfølge. Der bliver med andre ord peget på den ulempe, at studieordningen synes at definere de studerendes faglighed for smalt – ”der bliver frataget autonomi fra os studerende”, som det bliver formuleret af studerende Anders Hofmeister og han fortsætter: ”Landskabsarkitekter designer rum. Rumbegrebet må dog ikke reduceres til volumen og afgrænsninger. Det handler om sammenhængen i rummet og ud i landskabet/byen/stedet. Sammenhængen kan handle om flow, æstetik, terræn – men den kan også handle om svampemycelier, magt, næringsstofstrømme og sociale domæner.”

”Det kan hurtigt blive en oplevelse af at skulle vælge fag fra, mere end at du vælger fag til,” fortæller studerende Emil Bentsen. ”De studerende har et ønske om muligheden for en mere individuel præget skolegang og mulighed for at dyrke deres egne veje, hvis man nu gerne vil det. Skolen skal kunne rumme og favne mere bredt på kandidaten. De studerende udtrykker et ønske om en mere individuelt defineret kernefaglighed samt en mere fleksibel uddannelse,”, siger studerende Lukas Anker Christiansen, der også er de studerendes repræsentant i DL’s bestyrelse.

Det ligger i tråd med, hvad studerende Mette-Sofie Rybak påpeger, at der: ”kommer en gevaldig indskrænkelse af de studerendes fleksibilitet og mulighed for at skræddersy vores uddannelse”, og hun fortsætter: ”En anden ret fatal ulempe ved den nye studioordning er, at man fratager de studerende, muligheden for at defineres vores egen faglige fortolkning”.

Set fra KU’s side

Torben Dam, lektor i Landskabsarkitektur og planlægning og studieleder ved KU forklarer, at ”den nye kandidatuddannelse fra 2018 er skabt i en tid med mange forandringer i samfundet og en ny erkendelse af vigtigheden af en faglig kernekompetence med udgangspunkt i design- og planlægningsmetode, som vi gerne vil deklarere over for erhvervet og Københavns Universitet, så vi fastholder en relation til det praksisnære i både kommuner og private tegnestuer og samtidig udnytter det overblik og den refleksion som vores forskning giver, når landskabsarkitekter skal bidrage til klimaforandring, transformation af by og landskab, bæredygtighed, tab af biodiversitet, digitalisering mv.”

Man har ønsket, at den faglige kompetence fra design og planlægningsmetoden skal række ud til drift og forvaltning ligesom det er tænkt som en forudsætning for at kunne håndtere problemstillinger som klima og bæredygtighedsmål med en kreativ og løsningsorienteret fokus.

Torben Dam påpeger: ”Vores pointe er at design- og planlægningsmetoden er vores faglige kernekompetence, at det er gennem disse metoder, at vi forstår de udfordringer som vores samfund og vores klode står over for. Det er først når viden om klima, bæredygtighed, tab af biodiversitet, segregering og mange andre emner har været en del af en kreativ, løsningsorienteret design- og planlægningsproces, at vi helt forstår, hvad der er vigtigt, og hvad landskabsarkitekter kan gøre.”

I november 2019 blev der afholdt to eftermiddagsmøder, hvor undervisere og studerende var samlet. Ud over Torben Dam deltog blandt andet også Henriette Steiner som også lektor i landskabsarkitektur og planlægning samt Richard Hare underviser i landskabsarkitektur og Ellen Braae professor i landskabsarkitektur. Her blev drøftet essentielle spørgsmål som, hvor stor del af studietiden, der skal bruges til at opbygge kernekompetence, og i hvor høj grad studio-kurserne er i stand til at dække behov for aktualitet og interdisciplinaritet, som de studerende gav udtryk for at ønske. Der blev også drøftet definitioner af landskabsarkitektur og hvad der kendetegner kernekompetencer, og efterfølgende blev møderne sammenfattet i en handlingsplan, hvor fortsat dialog er omdrejningspunktet.

Videre dialog

Dette indblik i KU’s bevæggrunde og i de studerendes tanker om den ændrede studieordning har samtidig vist os i bestyrelsen, at der jo foregår rigtig mange refleksioner også hos de unge kommende landskabsarkitekter. Det vidner om ambitioner og om interessen for at have de bedste rammer for en god og brugbar uddannelse – som studerende Nina Vestergaard Lie udtrykte det: ”mit ønske er, at designe med en sikker og fagligt funderet viden inden for naturens rammer, så jeg laver holdbare og bæredygtige design på naturens præmisser.”

Der er mange interessante spørgsmål man kunne diskutere i denne sammenhæng. Ud over ’hvad er kernkompetencerne for en landskabsarkitekt’, så er der også spørgsmål som ’hvad betyder det at uddannelsen er kendetegnet ved stor valgfrihed – set fra de studerendes synspunkt og set fra arbejdsmarkedets synspunkt’. ’Hvor stor betydning har design i forhold til kernefaglighed’, er også et interessant spørgsmål. Det vil i denne sammenhæng også være interessant at høre, hvordan arbejdspladserne som eksempelvis tegnestuerne og kommunerne oplever de nyuddannedes færdigheder ligesom Aftagerpanelet** for Geovidenskaber og Planlægning med fordel kunne være inddraget.

Danske Landskabsarkitekter kaster hermed bolden – vi lægger gerne rammer til en fælles drøftelse, i fald bolden bliver grebet.

Susanne Renée Grunkin, formand

Link til de studerendes uddybende udtalelser:
Emma Engell Sohnemann
Anders Hofmeister
Mette-Sofie Rybak
Nina Vestergaard Lie

Link til opsamlings- og handlingsplan for strukturen på kandidatuddannelsen på Landskabsarkitektur og planlægning, Københavns Universitet:
Torben Dam og Henriette Steiner 

*) Link til info om uddannelsens opbygning:
https://evu.ku.dk/faq/#ECTS
https://studier.ku.dk/bachelor/landskabsarkitektur/undervisning-og-opbygning/

**) Link til info om Aftagerpanel:
https://www.science.ku.dk/fakultetet/organisation/raad-udvalg-og-naevn/aftagerpaneler/geovidenskaber_planlaegning/