Alexandra Vindfeld Hansen

Du har fornyligt fået en ny stilling hos SLA, kan du fortælle lidt om den, og hvad du arbejder med for tiden?

Jeg har arbejdet hos SLA siden 2006. Efter jeg blev uddannet, var jeg to år hos Lone van Deurs Tegnestue, hvor jeg stod i lære, og så startede jeg hos SLA. Jeg blev oprindeligt ansat, fordi jeg havde plantekendskab og erfaring med at være på byggeplads. Hos Lone var der ingen faste roller, der lavede man jo det hele, så det var bare ud på byggepladsen og føre fagtilsyn 14 dage efter, jeg var blevet færdig!

Hos SLA har jeg haft forskellige stillinger i løbet af de seneste 14 år, lige fra projekterende til sagsarkitekt og projektleder, og for ca. tre år siden blev jeg projektchef for et tværgående team, sLAB, der skulle understøtte forskning og udvikling i SLA. Teamet bestod af SLAs erhvervsforskere, arkitekter, landskabsarkitekter og så de fagligheder, overvejende indenfor det biologiske og antropologiske felt, som vi vurderede var uundværlige i arbejdet med at udvikle en naturbaseret interdisciplinær praksis. Teamet arbejdede med at opøve en interdisciplinær metode, hvor mange fagligheder indgår ligeværdigt i projekter for at kunne komme med løsninger på de udfordringer vores byer står overfor.

sLAB-teamet arbejder tværgående i hele organisationen, men løser også selvstændige projekter som eksempelvis senest Naturkraft i Ringkøbing.

Men nu har vi besluttet, at sLAB teamet fremover skal være et selvstændigt team, og forskning og udvikling overgå til at være en del af organisationsledelsen. Og her bliver det min opgave at lede og drive SLA’s forsknings- og udviklingsindsatser bredt, at identificere og opsøge samarbejder, drive erhvervsforskningen og understøtte de tværgående fagfællesskaber og medarbejdere, der arbejder aktivt med SLAs forsknings- og udviklingsindsatser. Vi bliver jo ofte kontaktet, men opsøger også selv forskellige samarbejder, bl.a. med universiteter, fonde og kommuner, og deltager i det hele taget i alle mulige former for forsknings- og udviklingsarbejder, og det ønsker vi at fortsætte med. Så det der med at bygge bro mellem forskning og praksis bliver den ene del af mit fremtidige virke, og den anden del kommer til at handle meget om at understøtte medarbejdere i deres virke. Så man kan næsten sige, at jeg er gået fra at været landskabsarkitekt til at være mere projektledende til nu at være mere ovre i medarbejderudvikling og HR.

Hvem eller hvad inspirerer dig?

Stig er i høj grad min inspiration, selvom det måske lyder lidt corny. Han udvikler jo tankegodset konstant, og udgiver løbende artikler, men udvikler også vores tilgang sammen med medarbejdere i SLA, altså den grundfortælling og metode, der er afsættet for vores arbejde – udover bygherreprogrammer. Grundfortællingen responderer på, hvem vi er som medarbejdere, det er tovejs. På den måde føles SLA som en meget flad og organisk organisation. Man kan godt beskrive organisationen hierarkisk, men kulturen er fuldstændig flad.

Jeg er også inspireret af samtaler og det ’at sige ja’, når folk henvender sig, og undersøge et potentiale, hvad enten det drejer sig om et projekt eller et menneske. Vi får rigtig mange spændende henvendelser. Det er lidt ligesom en skattejagt. Man kan blive utrolig inspireret af noget, man ikke vidste, hvad var!

Men det er klart, at naturen og forbindelsen til naturen er min egentlige inspiration og den, jeg har fået ind fra barnsben. Den bornholmske klippegrund og det at dyrke og arbejde med naturudvikling.

Hvilken udvikling ser du indenfor faget?

Kan vi sige, hvilken udvikling ser jeg gerne indenfor faget? Jeg sidder med en del rekruttering hos SLA og ser løbende profilerne på de kandidater, der bliver udklækket fra KU, KADK, AAA og Aalborg Universitet. Jeg ser en klar udvikling i retning af, at dimittendernes profiler nærmer sig hinanden, og jeg mener derfor, at uddannelsesinstitutionerne i højere grad bør fokusere på at profilere uddannelserne forskelligt i en fælles koordinering. Jeg synes, der er en styrke i, at skolernes kernefagligheder går i forskellige retninger, samtidig med at de studerende bliver skolet i at samarbejde med andre fagligheder. Derved bliver dimittender fra de forskellige skoler også opmærksomme på, at de er én faglighed blandt andre, der i praksis skal arbejde sammen om at lave de bedste løsninger for fremtidens byer.

Til eksempel oplever vi i dag, at man sagtens kan få en kandidat fra KU, der ikke ved særlig meget om planter, jord og naturgrundlag, måske fordi udviklingen på uddannelsen er, at naturvidenskabelige fag ikke længere i samme grad vægtes, og derfor noget man som studerende aktivt skal opsøge. Det mærkes som et tab.

Hvad ser du som største udfordring for landskabsarkitekturen i dag?

Jeg tror meget på, at det vi laver hos SLA med at understøtte ’det groede miljø’ gennem indsigt i naturens processer og ikke efter ’det byggedes’ principper har et stort potentiale – også for standen. Men det kan måske være en udfordring for nogen, at skifte tænkning eller mind-set og eksempelvis ikke alene arbejde med planter, ud fra hvilket udtryk de har – a la ’det her byggeri har de og de linjer, dem fortsætter vi med denne opstammede, kasseklippede trærække’. Hvis man skal understøtte ’det groede’ med afsæt i naturens processer kan man starte med at arbejde med økosystemtjenesterne – og forståelsen af at økosystemer kan regulere mikroklima, vandrensning, støjreduktion, CO2 reduktion m.v. samtidig med at man understøtter biodiversitet – og at menneskers livskvalitet øges. Det er jo ikke en ’hoved på skrå’-øvelse. Et godt design må være grundpræmissen, men fokus skal skifte hen mod indholdet, hvad naturen kan og gør – og at vi i højere grad skal basere byudvikling på de løsninger naturen tilbyder.

Hvad drømmer du om at udrette i dit arbejdsliv?

Min rolle nu, er at støtte andre gennem deres virke, og det vil jeg gerne lykkes med. Der er rigtig mange der arbejder i den samme ånd og tænkning, og jo flere der kan arbejde i den samme retning, jo højere bliver klingen. Det er mit mål. At virke gennem andre og sammen med SLA understøtte en udvikling der er større os selv.