Anne Sofie Lok & Nikoline Leth Jepsen

Landskabsarkitekt MDL Anne Sofie Lok og byplanlægger Nikoline Leth Jepsen dimitterede fra KADK i juni 2022. I dette portræt giver de et indblik i deres inspirerende speciale 'At komme ANDETSTEDS' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter

Visualisering af parkens urørte zoner efter 100 år. Projektet handler om at gøre op med den måde, vi tegner byens offentlige rum på i dag, og kommer derfor med et alternativt bud på udviklingen af et af byens nye store rum, Nordhavnsparken. Fremfor en analyserende og lineær byplanlægning som er den traditionelle i Danmark, bygger specialet på den lærende byplanlægning som er dynamisk, inddragende og revurderende.

Uddannet fra: Det Kongelige Akademi for Arkitektur, Design og Konservering

af Anne Sofie Lok & Nikoline Leth Jepsen, oktober 2022

Interview tilrettelagt og redigeret af Caroline Toftild, stud.hort.arch MDL

Landskabsarkitekt MDL Anne Sofie Lok og byplanlægger Nikoline Leth Jepsen dimitterede fra KADK i juni 2022. I dette portræt fortæller Anne Sofie og Nikoline om deres speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det fjerde i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2022.

Hvad handler jeres speciale om?

Vores afgangsprojekt ”At komme ANDETSTEDS” handler om at gøre op med den måde, vi tegner byens offentlige rum på i dag. Projektet kommer derfor med et alternativt bud på udviklingen af et af byens nye store rum, Nordhavnsparken. Med afsæt i Jane Rendells teorier/begreber, har vi gennem en feministisk spatial praksis arbejdet med en anden tilgang til parkudvikling, der arbejder tidsligt, dynamisk og inddragende. Dette ser vi som en mulighed for at tilgå den ulighed, vi ser i både skabelsen og udformningen af de offentlige rum, som skulle tilhøre os alle. Resultatet er en strategi for udviklingen af den kommende park på Nordhavnstubben, der tænker alle typer borgere ind, og som udvikler sig over tid, frem for at være færdig fra start.

Processen med at udvikle strategien tager udgangspunkt i sitebesøg, fysiske eksperimenter, feministisk teori, institutionsdesign og fysiske sand- til 3d-modeller, der tilsammen skaber et bud på hvordan fremtidens park udformes. De viste tegninger skal derfor ses som en repræsentation af implementeringen af strategien frem for et færdigt produkt.

Udviklingen af parken bæres af de tre aktørgrupper. Idetagerne som er borgerne, de vejledende som er kommunen, fagfolk og arkitekter, og de udførende som er byggefirmaer og borgerne selv.
 Samtalen foregår i fællesstedet, et bydelskontor beliggende i parken.

Parken aktiveres i forskellige zoner over tid, og ikke alt er aktivt på samme tid. Fællestedet, som er omdrejningspunktet for udviklingen af parken flyttes rundt over tid. Fremfor en analyserende og lineær byplanlægning som er den traditionelle i Danmark, bruger vi den lærende byplanlægning som er dynamisk, inddragende og revurderende.

Tidslige udvikling af Nordhavnsparken igennem 30 år hvor strategien er implementeret. 
Parken bliver mere tilgængelig hvert år, når et nyt stiloop tilføjes. Udviklingen af landskabet foregår i sammenarbejde med borgere.

Helhedsplan. Planen viser et eksempel på hvordan parken kan se ud i år 2065, 40 år efter strategien er implementeret.

Principper for parken inspireret af vores arkitektoniske tilgang.

Fire beplantnings principper for parken i forskellige zoner:

 1. Jorden vendes og det ruderate landskab genopstår. 
2. Får græsser i parken, og skaber et tæt græstæppe. 
3. Zoner ved Fællesstedet, hvor borgere deltager i beplantning.
4. Urørte zoner , der indhegnes og passer sig selv.

Eksisterende succession på site, som ville forekomme i de zoner hvor der fastholdes ruderate landskaber.

Forvandling af kanten over tid, med ønske fra borgere og vejledning fra kommune og arkitekter.

Hvad drømmer du, Anne Sofie, om at arbejde med?

Jeg håber, at jeg i mit virke som arkitekt og landskabsarkitekt er med til at skabe byrum, der er vedkommende, langtidsholdbare og for alle. I mit arbejde hos STED -by og landskab, forsøger jeg til dagligt at oversætte den feministiske tilgang til arkitektur i den konkrete skabelse af nye byrum. Det er ikke umuligt, men det er en udfordring, og klart nemmest hvis det er tænkt ind fra starten. Men mange projekter skal bare tænkes lidt anderledes for at undgå en del faldgrupper. Jeg håber, at det på et tidspunkt lykkedes, så man kan pege på et konkret feministisk byrum i Danmark.

Det er min erfaring, at de bedste projekter bliver udtænkt sammen med andre, og gerne sammen med nogen der tænker anderledes end en selv, og jeg håber, at jeg altid vil blive ved med at designe og tegne byrum i sammenarbejde med andre, der ikke ligner mig selv. Det er vigtigt at udfordre hinanden, så vi ikke bare får mere af det samme. Samtalen er essentiel for et godt projekt. Det synes jeg mit og Nikolines afgangsprojekt er et eksempel på.

Hvad drømmer du, Nikoline, om at arbejde med?

Mine fokus som arkitekt ligger i krydsfeltet mellem byplanlægning, landskab og kunst, og deres indbyrdes forbindelser.

Derfor er jeg også interesseret i, hvordan det teoretiske felt, specielt kritisk teori og posthuman teori, kan inspirere til nye (natur)syn og byplanlægningstilgange i skabelsen af offentlige byrum, der skal forholde dig til nuværende diversitet-, klima- og biodiversitetsproblematikker.

Jeg drømmer om, at udfolde de mange værdifulde tanker og diskussioner, som vores afgangsprojekt har affødt, gennem et forskningsprojekt, der undersøger, hvordan og om ‘det grønne’ i offentlige byrum har potentiale for at møde overstående problemstillinger. Og så håber jeg selvfølgelig, at dette kan føres ud i praksisser, der tør udfordre måden vi planlægger og designer byrum på idag.

Fællestedet fungerer ikke kun som bydelskontor. Det er også en attraktion i sig selv, og events trækker folk fra hele København til. I drivhuset kan borgere få en relation til stedet, igennem beplantning som de selv står for at passe. Illustrationen viser Fællestedet på en forårsdag med et musikalsk indslag. 
Fællestedet er tilgængeligt, ved at være i niveau med hovedstien i parken. Over tid vil funktionen af Fællesstedet, som katalysator for parken, aftage. Ideerne og fællesskabet vil leve videre i parken og måske sprede sig til resten af Nordhavn

Kan I sætte nogle ord på jeres samarbejde som hhv. landskabsarkitekt og byplanlægger?

Sammenlægningen af de to kandidatprogrammer (hhv. Arkitektur, rum & tid og Landskab) gjorde det muligt for os, at lave afgangsprojektetet sammen. Vi interesserer os begge for det samme felt, feminisme i byplanlægning, og havde begge tænkt at bruge Nordhavnsparken som case. Derfor var det en oplagt mulighed at slå os sammen, og tegne en park der rummede begge vores fagligheder og vores individuelle styrker. Den konkrete tilgang fra Landskab og den mere processuelle og kunstneriske tilgang fra ART har gjort at projektet har et bredt og undersøgende felt, der hele tiden spørger ind til sig selv, og ikke påstår at komme med færdige og rigtige svar. Det har skabt et rum, hvor vi altid har udfordret hinanden med spørgsmål og dermed skærpet projektet.

Nikoline Leth Jepsen

Anne Sofie Lok

Hvorfor har du, Anne Sofie, valgt at være medlem af DL?

Jeg er medlem af Danske Landskabsarkitekter, dels for at støtte op om det arbejde I laver, men også for at få inspiration og ny viden om, hvad der rører sig i faget. Tidsskriftet Landskab er veltilrettelagt og fyldt med smukke illustrationer og fotos af relevante og interessante projekter. Jeg synes, det er vigtigt at følge med i, hvad der bliver anlagt af projekter rundt omkring i landet og feltreportagerne giver et indblik på steder, som jeg ikke har kendskab til, men straks får lyst til at besøge.


Læs hele projekt ‘At komme ANDETSTEDS’ her.

Du kan også læse mere eller tage kontakt til Anne Sofie og Nikoline via Det Kongelige Akademis hjemmeside.

Plads til friluftsliv – Lynghøjsøerne, Roskilde / OPLAND

Læs mere

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores website. Ved at benytte vores website accepterer du brugen af cookies.

Cookiepolitik >