Caroline Toftild
Landskabsarkitekt MDL Caroline Thorup Toftild dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2023. I dette portræt giver hun et indblik i sit inspirerende speciale 'Investigating the Machine in the Garden' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter
Landskabsarkitekt MDL Caroline Toftild dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2023. I dette portræt fortæller Caroline om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det tredje i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2023
Hvad handler dit speciale om?
Mit speciale “Investigating the Machine in the Garden” undersøger dels, hvordan motorvejene har påvirket det danske landskab og folks opfattelse af landskabet; og dels hvilke tiltag, der kan tages for bedst muligt at integrere det stadigt voksende vejnet i landskabet og sikre, at oplevelsesmæssige, historiske, økologiske og æstetiske værdier bevares.
Fremtidens danmarkskort er et evigt aktuelt emne inden for landskabsarkitektur, og der er i øjeblikket mange store planer og ideer for, hvordan vi skal forvalte landets samlede areal. Det er måske de færreste, som ikke beskæftiger sig med faget, der indser de gennemgribende forandringer, det danske landskab står over for, både hvad angår teknologiske, kulturelle og landskabelige udfordringer. Men den aktuelle realitet er, at alle vores visioner for fremtidens Danmark vil optage 130-140 procent af landets areal.
Denne problematik blev et vigtigt udgangspunkt for mit projekt. Jeg tog udfordrigen op, og dykkede ned i dette felt, som var et helt nyt område for mig, men som ikke desto mindre syntes vigtigt at forstå og reflektere over.
Disciplinen vejarkitektur består af mange forskellige aspekter som påvirker hinanden på indbyrdes og tværs og alle er lige vigtige for den landskabelige oplevelse samt funktionen og sikkerheden af vejene.
Udformningen af danske motorveje er i sig selv en gammel disciplin inden for landskabsarkitektur med flere bemærkelsesværdige historiske eksempler. Men med den rivende teknologi- og samfundsudvikling stiller fremtidens motorvejsprojekter også større krav til planlægning og design – og motorvejen og dens nærliggende landskaber er under stadig større forandringspres.
The Machine in the Garden er en metafor lånt fra Leo Marx’ litteraturkritiske værk af samme navn, som illustrerer det nittende århundredes pludselige introduktion af teknologien i de landlige, idylliske landskaber som følge af industrialiseringen. I mit speciale bliver den et billede på motorvejens indtrængen i områder, der ikke hidtil har været præget af urbanisering og større bygningsværker. Det er netop industrialiseringens pastorale og progressive idealer, der har dannet grundlag for en stor del af de miljødebatter, vi har i det moderne samfund, og som landskabsarkitekter skal vi altid navigere i det her spændingsfelt mellem udvikling og bevaring, menneskeskabt miljø og natur.
Forvaltningen af fremtidens danmarkskort kræver derfor, at vi som landskabsarkitekter bringer vores faglighed i spil og som rådgivere er med til at løfte opgaverne med specialiseret viden, tværfaglig indsigt og æstetisk og oplevelsesmæssig finesse.
Ganske enkelt baserer projektet sig derfor på devisen:
”If everything exists within the landscape, then landscape architects must learn to design everything.”
Den strategiske masterplan baserer sig på officielle forundersøgelsesrapporter, en dybdegående landskabsanalyse og flere traceringsstudier. I specialet undersøges og udfoldes fem nedslag, som fremgår markeret på planen.
Efter en uddybende undersøgelse af den danske motorvejs historie, den tekniske viden der ligger til grund for udformningen af vejene, samt en kritisk tilgang til igangværende og forestående motorvejsudvidelser, udfolder specialet et konkret casestudie af en mulig ny motorvejsforbindelse – Kattegatforbindelsen. Ved at afgrænse fokus til strækningen over Samsø – en del af danmarkskortet, der i dag netop ikke er præget af urbanitet – har jeg foretaget en dybdegående landskabsanalyse og vurdering af den sydlige del af øen, som efterfølges af en række linjeføringsundersøgelser som grundlag for et strategisk designforslag for en mulig kommende motorvejsforbindelse. Forslaget er baseret på et sæt generelle designparametre, der fokuserer på funktion, integration og afbødning af motorvejen, efterfulgt af en samling stedspecifikke designprincipper, der inkorporeres langs en foreslået korridor.
Konceptuelt diagram, som illustrerer visionen om motorvejen som en integreret del af landskabet, snarere end en barriere.
Illustrationen viser en del af motorvejsforløbet gennem landskabet. "Maskinen" er delvist skjult gennem et grønt bælte af beplantninger, delvist synligt som en blød, dynamisk kurve i det åbne land.
Specialet afrundes med en refleksion over læringsudbyttet af processen og en vurdering af det endelige forslag. Selvom der kan tages flere tiltag for at afbøde generne fra motorvejen i det givne tilfælde, kan det aldrig gøre op for den ro den ”uspolerede” natur på Samsø besidder (om end det er i form af et landbrugslandskab). Dermed er en eventuel motorvej i et landskabsmæssigt perspektiv – både generelt og i dette konkrete case-studie – ikke let begrundet, og bør overvejes grundigt inden etablering.
En del af indpasningsstrategien lægger vægt på, at kysterne efterlades uafbrudt af motorvejen, med mulighed for at passere under broerne og opleve disse nye vartegn tæt på.
Fra Sydsamsøs østkyst vil man med motorvejen kunne opleve udsigten til hængebroen, der går til Sjælland. Denne vil blive et nyt dansk vartegn på samme måde som Storebæltsbroen er det, og vi vil formentlig opleve den afbilledet på frimærker, plakater m.m. som symbol på dansk ingeniørkunst og fremsynethed.
Jordvolde udformet som en integreret del af det eksisterende terræn vil både kunne skærme motorvejens støj og visuelle forstyrrelser i landskabet, men også potentielt bidrage til biodiversitet og rekreation på mange måder.
Med vejen liggende åben i landskabet, vil den dynamiske bevægelse af køretøjer altid være til stede. På godt og ondt.
Hvad drømmer du om at arbejde med?
Mit afgangsprojekt adskiller sig en del fra klassiske landskabsarkitektoniske opgaver. Det var for mig en mulighed for at udvide min horisont. Mange af de dilemmaer og landskabelige udfordringer, der indgår i et stort anlægsprojekt som en kommende motorvejsstrækning, kan tillige perspektiveres til andre store bygningssager; eksempelvis når man udvikler nye bydele, industrikvarterer eller energilandskaber.
Hele den reflekterende, analytiske, og strategisk-tekniske tilgang til et projekt har jeg altid fundet spændende. Måske kan det så synes helt paradoksalt, at jeg faktisk ser mig selv i en mere detaljeorienteret, projekterende rolle i fremtiden. Men jeg har en problemløsningsorienteret tilgang til mine projekter, og jeg kan godt lide, at mine opgaver er funderet på et teknisk og videnskabeligt grundlag. Jeg håber dog, at jeg i mit professionelle virke kan blive ved med at udforske alle skalaer og stadier af et projekt, og tage aktivt del i visionerne for fremtidens danmarkskort.
Caroline Toftild
Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?
Jeg har i mange sammenhænge oplevet værdien af, at man står sammen som en enhed. Foreningslivet samler os om en fælles faglig passion, vision og integritet og har selvfølgelig også et stort potentiale som socialt samlingspunkt. Særligt som nyuddannet ser jeg DL som en vigtig havn at tage mine første åretag fra men også et sted, jeg altid kan vende hjem til.
Som faglig forening kan vi både styrke hinandens faglighed og faget i sig selv. Danske Landskabsarkitekter kan være med til at sætte dagsordenen for, hvordan vi forvalter vores landskaber. Det er for mig at se, i vores alles interesse.
Jeg glæder mig til at følge foreningens aktiviteter fremover!
Find Caroline på LinkedIn
Flere portrætter
Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere