Emma Birn
Landskabsarkitekt MDL Emma Birn er for nyligt dimitteret fra KADK. I dette portræt fortæller Emma om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. For andet år i træk skyder vi hermed vores miniserie om nyuddannede medlemmer i gang
Foto: Strukturplan over Eskilsø og projektet 'Et Hvilested', Emma Birn.
"I naturen er man altid ved guds hjerte" H.C. Andersen
Landskabsarkitekt MDL Emma Birn er for nyligt dimitteret fra KADK. I dette portræt fortæller Emma om sit speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. For andet år i træk skyder vi hermed vores miniserie om nyuddannede medlemmer i gang. Vi ønsker Emma stort tillykke med kandidatgraden!
Jeg hedder Emma Birn, jeg er 26 år gammel og jeg har læst min bachelor på Institut for Bygningskunst og Design, KADK, og kandidaten med speciale i landskab på Institut for Bygningskunst, By og Landskab, KADK.
Hvad handler dit speciale om?
Mit afgangsprojekt hedder ’Et Hvilested’ og er vejledt af Bjørn Ginman.
AFSÆT: Gennem tiden er flere og flere blevet mere kulturreligiøse, men vi fortsætter med at lade os bisætte og begrave på den ”traditionelle” måde, til trods for den manglende tro på det religiøse indhold i begravelsesceremonierne. Dette gælder ikke kun de kristne, men også ateister, muslimer, jøder etc. Med min opgave forsøger jeg, at finde en mere tidssvarende tilgang til det sted, hvor man tager afsked, og hvor man kan besøge den afdøde i en rekreativ kontekst.
Min problemformulering lyder således:
”Kan jeg skabe et hvilested i en landskabelig kontekst, der afspejler vores samfund, hvor mange forskellige religioner og ateister lever side om side i hverdagen. Kan dette sætte rammerne for et nyt fælles hvilested, hvor krydsfeltet mellem natur og kultur danner rammerne for et nyt hvilested.”
PROJEKTET: ‘Et Hvilested’ handler i bund og grund om at forene de forskellige religioner i et sted, hvor der er plads til alle, i samme stil som den måde vi lever på. Så hvordan gør man dette? Jeg har forsøgt at designe ud fra landskabets præmisser. Så ud fra kote kort, bluespots, havstigning, regnflow etc., har jeg tegnet mig ind i landskabet på en nænsom måde, både for at bevare landskabet men også for at føre menneskene naturligt rundt i landskabet, så stedet ikke kun har en funktion i form af begravelse, askespredning eller mindested, men så landskabet i sig selv bidrager til at hele sindet med den naturlige ro, en ubeboet ø medfører. Her kan du koble fra og mindes de afdøde i ro og fred, og lade landskabet hele dig.
Projektet foregår på Eskildsø i Roskilde Fjord omkring 60 km fra København og ca. 60 min. i bil. Øen har to familier boende for forvalter øen, men ellers er det kun græsser, der har sin daglige gang. Man skal sejles over til øen da den gamle trækfærge ikke længere fungerer.
Stemningscollage af hvide cumulusstierne ved rørmosen, Emma Birn.
Stemningscollage af askespredningsbroen, Emma Birn.
INSPIRATION: Under projektets udformning har der været flere elementer af symbolik, der har indfundet sig i fortællingen. Der er bl.a. den gamle græske og romerske myte om Charon, der sejler de døde over til dødsriget Hades, samt maleriet ”De dødes ø” af Arnold Böklin. Men også barndomstroen om at man en dag stiger til vejrs, op i himlen, og hopper rundt på de hvide skyer, har haft en indflydelse på udformningen af mit projekt. De smukke cumulusskyer har inspireret mig til den hvide, kolde beton, hvilket er det materiale som stierne, broen og ankomstpladsen består af. Den kolde beton, som selv på en solrig sommerdag (albedoeffekt) viser vejen gennem øen, og tegner sig igennem det grønne landskab.
RITER: I den første del af processen stødte jeg på Arnold Van Genneps arbejde gennem bogen ”The Rites of Passages”, der blandt andet fortæller om overgangsriterne. Disse riter fik jeg analyseret og omskrevet til nogle designmæssige aspekter jeg kunne udforme mit projekt ud fra. Det drejer sig om: Overgangen som er sejlturen med trækfærgen fra fastlandet til øen eller askespredning, der går 200 meter ud i fjorden syd fra øen. Ceremonien som er begravelsespladsen eller askespredningsbroen, hvor man for enden spreder asken ud over fjorden. Mindet som kan dyrkes ved Rørmosen (mindemosen) eller ved de to udkigspunkter i hhv. Nord og Sydøst.
Øen er som sagt ikke kun for de døde, for i virkeligheden tilhører begravelsespladsen og mindet i høj grad også de efterladte. Så øen velkommer alle; både de afdøde men også de efterladte, der skal have et sted, hvor de kan dyrke deres sorg. Her bliver det i stedet gjort i en landskabelig kontekst, hvor naturens ro forhåbentlig kan give den tryghed, de efterladte har brug for.
Portrætfoto: Emma Birn
Hvad drømmer du om at arbejde med?
Jeg drømmer om at være en del af en tegnestue, hvor jeg kan fortsætte min videre udvikling som arkitekt og landskabsarkitekt for jeg tror aldrig at man stopper med at kunne lære noget nyt. Faget er så omfattende at jeg personligt tror, at det er en uddannelse, der fortsætter resten af livet. Jeg glæder mig til at se, hvad tiden bringer.
Hvorfor har du valgt at være medlem af DL?
Jeg meldte mig først ind i Danske Landskabsarkitekter da jeg på kandidaten fik fortalt, at dette var en mulighed indenfor min specialeretning til trods for at jeg er uddannet på KADK og ikke på KU. Det var en hel ny verden der åbnede sig for mig da jeg gik fra bygningskunsten og ind i landskabsarkitekturen, og jeg har efter indmeldelsen nydt rigtig godt af det gode fagblad LANDSKAB og de fordele der er som studerende.
Er du nysgerrig på at læse mere om ‘Et Hvilested’, finder du hele specialet her samt præsentation og kontaktinformation til Emma her.
Flere portrætter
Plads til sammenhæng – Sundstrup Havn, Viborg / ArkPlan Landskabsarkitekter
Læs mere