Emma-Kirstine Pedersen & Sine Ballisager
De to landskabsarkitekter MDL Emma-Kirstine Pedersen og Sine Ballisager dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2022. I dette portræt giver de et indblik i deres inspirerende speciale 'Rediscovering the Pine Tree Landscape' og fortæller om fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter
De to landskabsarkitekter MDL Emma-Kirstine Pedersen og Sine Ballisager dimitterede fra Københavns Universitet i juni 2022. I dette portræt fortæller Emma-Kirstine og Sine om deres speciale, fremtidsdrømme og medlemskabet i Danske Landskabsarkitekter. Portrættet er det femte i miniserien om nyuddannede medlemmer fra årgang 2022
Hvad handler jeres projekt om?
Vores afgangsprojekt ‘Rediscovering the Pine Tree Landscape’ vejledt af Ole Fryd kommer med et bud på, hvordan man kan bedrive landskabsarkitektur – på naturens præmisser. I 2021 blev det vedtaget, at der i Danmark skal etableres 15 nye naturnationalparker. Formålet med de nye naturnationalparker er, at fremme biodiversiteten ved at skabe mere plads til vild natur, genetablere naturlige hydrologiske processer samt beskytte uddøende plante- og dyrearter. Dette gøres blandt andet ved at udsætte græssende dyr i naturnationalparken.
Vi har i vores speciale behandlet det sammenhængende naturområde i Tisvilde Hegn og Melby Overdrev på 2000 ha. som en kommende naturnationalpark. Vi kommer med et strategisk designforslag for, hvordan landskabet går fra produktion til urørt skov, samt hvordan rekreative naturoplevelser kan skabes med vigtige biodiversitetshensyn via subtile interventioner, der fremhæver eksisterende naturkvaliteter og anerkender naturens uforudsigelighed. Med specialet ønskes der at sætte fokus på, hvordan dominerende antropocentriske natursyn har præget måden mennesket har udnyttet naturen på i årevis for at præge en ny retning, hvor den vilde natur kan herske og være genstand for en perception af naturens iboende kvaliteter.
Transect af projektområdet og "de 9 tavler", som markerede de stedsspecifikke kvaliteter i det eksisterende naturområde.
Det har gennem vores proces været en hoveddisciplin at forholde os stedsspecifik til dét landskab, som vi arbejdede med. Dette kom til udtryk i vores metodiske virke i og udenfor felten. Her kortlagde vi de 2000 ha. historiske inddelinger af beplantning og relaterede disse inddelinger til den praktiske virkelighed. Derudover optegnede vi én lige linje gennem landskabet. Stregen blev genstand for vores transareale rejse langs den 14 kilometer lange transektlinje. På vores linje gennem landskabet blev vi forvist fra de udlagte stier og eksisterende linjer. Herved fik vi mulighed for at registrere, sanse samt opsamle materialer fra området. Bearbejdningen af materialet foregik gennem skitsering, notationer og ideogrammer og udmundede sig i 9 tavler, som markerede de stedsspecifikke kvaliteter i det eksisterende naturområde. Tavlerne repræsenterer det bemærkelsesværdige ved den enkelte kvalitet og fremstilles med en videnskabelig og poetisk afsæt, som er gennemgående for en dualitet, der arbejdes med i dette speciale.
Den lige linje gennem landskabet blev genstand for vores transareale rejse langs den 14 kilometer lange transektlinje.
Denne futuriske plan repræsenterer Tisvilde Hegn og Melby Overdrev som en fremtidig naturnationalpark. Planen symboliserer naturens nye erhvervede magt og frirum til at råde med dets uundgåelige forudsigelser.
Sporene og arene fra området beretter om et naturområde, der har været præget af en herskende sandflugt samt udnyttet som produktionslandskab og militært område i flere hundrede år. I transformationen om at overgå til naturnationalpark får naturen givet plads til at udfolde sig, uddøde arter prioriteres og beskyttes og naturen genetableres med naturlig hydrologi samt lysninger. I denne proces fremmes naturens eksistentielle præmisser og mennesket underlægges naturens udfoldelsesevner. Denne futuriske plan repræsenterer Tisvilde Hegn og Melby Overdrev som en fremtidig naturnationalpark. Planen symboliserer naturens nye erhvervede magt og frirum til at råde med dets uundgåelige forudsigelser.
Designforslaget udfoldes som et transformativt koncept, der starter i det samfund vi kender i dag. Ved et besøg i Tisvilde Hegn bevæger man sig ind i en transformativ zone markeret fysisk af et hegn med portaler, store og mindre åbninger, forberedelseszoner og naturlommer, der forbereder én til at indtræde i den nye naturnationalpark, hvor naturen ultimativt råder.
Konceptet er både en transformation af naturen, Tisvilde Hegn bliver omdannet til en naturnationalpark, men også en personlig transformation for den besøgende, og måske en anden måde at anskue naturen på, end vi er vant til.
Strategien består af 3 specifikke designgreb for naturnationalpark Tisvilde Hegn beskrevet nedenfor:
Strategisk hegnsplan. Hegnet fungerer som det første fysiske møde med naturnationalparken. Hegnet er grænsen mellem naturnationalparken og omgivelserne udenfor, og bliver behandlet som et objekt, der først og fremmest skal opfylde sin primære funktion at holde græssende dyr indhegnet. Men hegnet ses også som et arkitektonisk artefakt, og der arbejdes med elementer som indgange, overgange, afgræsning, forberedelseszoner og hegnets evne til at indramme og iscenesætte landskabet. Selve hegnet består af en arketype samt 4 variationer af denne, der skal skabe afveksling i det 16 kilometer lange hegn.
Stier og infrastruktur. Tisvilde Hegns naturkvaliteter kan opleves fra en ny sammenhængende sti; 'Naturekspeditionen', der løber gennem hele området og kuraterer stedsspecifikke naturoplevelser. Fra den nye hovedåre er det muligt at bevæge sige ud på en af naturnationalparkens 8 nye kortere ruter, der løber gennem et område med et bemærkelsesværdigt naturfænomen som 'Mosruten' eller 'På Kanten Af Kattegat'.
Komponenter vil kuratere eksisterende naturoplevelser samt formidle historier om landskabets skabelse. Komponenterne er designet som tilpasningsdygtige objekter under hensyntagen til fremtidige naturusikkerheder. Komponenterne er planlagt som kropslige genstande, der vækker sanseoplevelser over, under og gennem landskabet i Tisvilde Hegn.
Hegnets rytme og brugen af fem prototyper gør, at det mister sin statiske fornemmelse. I stedet træder det ind og ud af landskabet som et objekt, der iscenesætter og indrammer naturnationalparken. Hegnet er flydende og dynamisk, men opfylder stadig sin primære funktion.
Visualisering af `The blue way ́ der løber igennem klitterne i Naturnationalpark Tisvilde Hegn.
Hvad drømmer I om at arbejde med?
“I skal forstå naturen og dens processer, da I skal lære at designe og bygge med den.”
Denne sætning står skrevet i vores notesbøger fra 1. år på landskabsarkitektur, men er lige så relevant i dag. Det er gennem vores uddannelse blevet klart for os at landskabsarkitektur er et fag med en meget bred faglig vifte af teorier, metoder og skalaer. I vores fælles bachelorprojekt arbejdede vi med urbane gårdrum i et boligområde i Høje Taastrup, hvorimod vores speciale er i en langt større skala, der kobler sig til planlægning af det åbne land. Men fællesnævneren for begge er naturen – og de stedsspecifikke naturkvaliteter, der har gjort sig gældende som et udgangspunkt for projekterne.
Der er mange problemstillinger at forholde sig til i dag, når det kommer til hvordan mennesker skal leve på planeten i fremtiden. Vi ønsker begge at bidrage til at designe landskabsarkitektoniske steder og rum, som er et godt udgangspunkt for, hvordan mennesker kan leve deres liv både funktionelt og bæredygtigt. Om det er i byen, i skoven, i gårdrummet eller i nationalparken – og hvor naturen er bindeledet mellem mennesker og rum.
Sine Ballisager og Emma-Kirstine Pedersen
Hvorfor har I valgt at være medlem af DL?
Vi er medlem af Danske Landskabsarkitekter da vi, som tidligere studerende og nydimitterede landskabsarkitekter, ønsker at være en del af at fagligt netværk. Danske Landskabsarkitekter afholder både specificerede faglige arrangementer samt udsender magasinet LANDSKAB, som formidler inspirerende og relevante artikler om fagfællers arbejde i både ind- og udland, som vi begge nyder at læse og lader os inspirere af.
Derudover har vi begge været medarrangører på faglige studieture til hhv. Japan, Montenegro samt Italien, hvor DL har udvist faglig interesse samt bidraget med økonomisk støtte – endnu en tak skal lyde.
Kontakt Emma-Kirstine eller Sine på LinkedIn.
Læs hele Emma-Kirstine og Sines speciale ‘Rediscovering the Pine Tree Landscape’ på ISSUU:
Flere portrætter
Plads til bynatur – Skovbrynet Basecamp, Lyngby / Kragh & Berglund
Læs mere